Fortsæt til indhold
Politik

Konservativ finansordfører kommer ikke i Folketinget

Helge Adam Møller (K) og Brian Mikkelsen (K) kom i Folketinget, men finansordfører Christian Wedell Neergaard (K) må derimod sige farvel.

Hos de konservative blev Helge Adam Møller og Brian Mikkelsen genvalgt, men det betyder samtidig et farvel til finansordfører Christian Wedell-Neergaard (K).

Han har siddet i folketinget siden 1. juli 2004, men fik med sine 2.699 personlige stemmer i Sjællands storkreds ikke nok til at blive genvalgt.

Christian Wedell-Neergaard fungerer dog som første stedfortræder for både Helge Adam Møller og Brian Mikkelsen.

En af Christian Wedel Neergaards mærkesager er miljøet, og han er tidligere formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.