»Kom bare,« sagde jyske borgmestre om ukrainske flygtninge: Efter et møde kommer minister nu med et klart budskab
Fem jyske borgmestre åbnede armene for ukrainske flygtninge. Nu er et dialogmøde overstået.
38 døde, herunder seks børn. Dræbt i et russisk angreb i byen Ternopil.
180 luftalarmer og i gennemsnit to eksplosioner om dagen i Poltava i det østlige Ukraine.
Og fem forargede jyske borgmestre, der pandede regeringens hovedargument om pressede kommuner totalt ned.
Det er svært at sige, at regeringens nye forslag om at afskære ukrainere fra 14 regioner fra ophold under særloven er kommet nemt fra start.
Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan utilfredse borgmestre fra flere egne af Jylland gerne vil modtage flere ukrainere.
Ligesom vi har beskrevet, hvordan vurderingen af sikkerheden i de 14 områder baserer sig på en halvandet år gammel rapport fra de norske udlændingemyndigheder.
Mandag aften tog udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) til Herning for at mødes med borgmestrene fra Lemvig, Hjørring, Vesthimmerland, Brønderslev og Skive.
»Jeg glæder mig til at høre nærmere om kommunernes konkrete ønsker om modtagelse af flere ukrainere,« havde han på forhånd sagt til Ritzau.
Men efter mødet står én ting klar.