Fortsæt til indhold
Politik

Søs Marie Serups vellykkede bog går bag om de blodige magtkampe

Den tidligere spindoktor fortæller fremragende om de hårde personopgør, der flåede Venstre fra hinanden. Hendes nye insiderbog leverer en medrivende fortælling om krisen i det parti, der engang var Danmarks største.

Hvis man skal forstå ikke alene Venstres, men også flere partiers udfordring, ja, så står den mejslet ind på side 54 i Søs Marie Serups nye vellykkede bog, ”Vind eller Forsvind”.

Scenen er sat i Hvide Sande, hovedpersonen hedder Jens Nikolai Vejlgaard, en venstremand, som »bærer sin kirke, sin egn og sit parti med stolthed«.