Borgmesterens p-plads står tom: »Jeg er faktisk overhovedet ikke overrasket«

Turen går til Lolland.

Efter et hæsblæsende og overraskende valg ruller vi i en tyk tåge og i silende regn ind på parkeringspladsen foran Maribo Rådhus.

Den er tæt pakket, men én plads står fuldkommen tom: borgmesterens.

Benny Damgaard, spidskandidat fra Danmarksdemokraterne, blev valgets største stemmesluger med næsten dobbelt så mange personlige stemmer som den nuværende S-borgmester, Holger Schou Rasmussen.

Kort sagt har lollikkerne, ligesom mange andre steder i landet, givet Socialdemokratiet en syngende lussing. Selvom partiet stadig er det største i kommunen med 21,0 pct. af stemmerne, har det mistet næsten halvdelen af sin opbakning siden seneste kommunalvalg.

Imens har Danmarksdemokraterne gjort en bemærkelsesværdig entré i byrådet med 16,2 pct. af stemmerne.

På rådhuset er døren til forhandlingerne om konstitueringen og borgmesterposten endnu lukket.

Vi trodser derfor regnen og sætter kurs mod det eneste sted, udover forhandlingslokalerne, der lyser bymidten op.

Det lokale værtshus.

»Jeg er faktisk overhovedet ikke overrasket«

Mie Madsen tager imod os. Hun står bag baren, bogstaveligt og i overført betydning. Sammen med sin mand ejer hun byens to værtshuse og et eventsted. En sand Maribo-ildsjæl, om man vil.

Lolland Kommune har i årtier været en socialdemokratisk højborg og har siden kommunalreformen i 2007 haft to socialdemokratiske borgmestre.

Men hvorfor er S-opbakningen mindre end aldrig før i kommunen? Og hvorfor triumferer Danmarksdemokraterne?

De spørgsmål stiller vi Mie Madsen og stamgæsten Bjarke Tyrrestrup.

Sidstnævnte tænder en smøg. Man siger, at sådan en tager omkring syv minutter at komme igennem.

På den tid forstår vi, at særligt to aspekter har været afgørende for kommunens valgresultater. I hvert fald hvis man spørger Mie Madsen og Bjarke Tyrrestrup.

»Vi har brug for forandring!« slår Mie Madsen fast. Bjarke Tyrrestrup erklærer sig enig på et splitsekund.

Måske nærmer Lolland Kommunes æra som socialdemokratisk højborg sig sin afslutning.

»Der er ikke mange af de ældre typer fra arbejderpartierne tilbage, og de stemte altid den vej, og flere unge, der har en mening om landbruget, stemmer også nu.

Jeg er faktisk slet ikke overrasket,« siger Mie Madsen, mens hun knapper en iskold Carlsberg 47 op og serverer for en gæst.

Det andet aspekt handler om solceller og landbrug.

Har man fulgt en smule med i valgkampen, kender man sandsynligvis til DD-formand Inger Støjbergs kampagne ”Nej til jernmarker, ja til kornmarker”.

Der rammer Danmarksdemokraterne, ifølge begge, hovedet på sømmet.

»Jeg synes faktisk, at det er ganske forfærdeligt, hvis man skal til at plaske vores gode marker til med solceller, det er sgu for grimt, og det har vi talt meget om hernede,« siger Bjarke Tyrrestrup.

Færgeforstyrrelser

Vi siger tak for skænken og bliver budt i ly for regnen hos Lotte Stryhn, der ejer den lokale Tøjeksperten. Vi stiller hende de to samme spørgsmål.

Hun erklærer sig fuldkommen enig med Mie Madsen og Bjarke Tyrrestrup.

»Vi har den bedste jord, den skal vi bruge til grøntsager, ikke solceller,« siger Lotte Stryhn.

Butiksejeren bringer endnu en faktor i spil, som hun mener har været udslagsgivende for valget: færgerne, og manglen på dem.

»Vi har færre færgeafgange mellem vores tre øer, som slet ikke passer til befolkningen, og det bryder vi os ikke om,« siger Lotte Stryhn.

Det drejer sig om færgerne mellem Askø, Fejø og Femø, som i længere tid har været centrum for både debat og ændringer. Flere afgange sejler endda helt uden passagerer efter ændringerne.

»Der har man været lidt for langt fremme i skoene,« siger Lotte Stryhn, der gætter på, at stemmerne fra øboerne derfor ikke er gået til borgmesterpartiet.

»Uden at forklejne borgmesteren (Holger Schou Rasmussen, red.) så tror jeg, vi er mange, der tænker, at nu er nok nok. Der skal ske noget nyt,« tilføjer hun.

Forandring fryder

På Lotte Stryhns opfordring går vi stik til højre. Her ligger Vinhuset.

Steen Lauritzen ejer butikken. Han er på vagt med sin kollega Jonas Pipper.

De to vinmænd får samme to spørgsmål, som de andre lollikker har fået. Og vi hører den igen: Forandring fryder.

»Jeg tror, det er sundt, at der måske kommer nogle nye kræfter til og nye øjne på sagerne,« lægger Steen Lauritzen ud. Jonas Pipper er enig. De tilslutter sig altså deres naboer.

Byen kender Benny Damgaard, spidskandidaten fra Danmarksdemokraterne. Han er tidligere formand for Venstre i kommunen, og ifølge Steen Lauritzen har han ført »god reklame«, endda i selskab med partiformand Inger Støjberg, på det lokale torv, der ligger overfor butikken.

Steen Lauritzen håber da også, at Benny Damgaard løber med borgmesterposten.

Vi er ellers ved at sige tak for snakken, før Jonas Pipper har et sidste og meget konkret pip eller perspektiv på valgets resultat.

Boligpriserne stiger, og skolerne lukker. Det er ikke en god kombination for de små samfund lige uden for centrum.

»Det har aldrig været dyrere at bo i Maribo, og borgerne uden for midtbyen presses, fordi skolerne lukker. Men ikke alle har råd til at flytte ind til Maribo,« siger Jonas Pipper.

Vi siger tak for denne gang og stiller mændene et sidste spørgsmål.

Er I fortrøstningsfulde?

»Vi er positive,« siger Steen Lauritzen. Jonas Pipper smiler.

»Optimisme er at spore,« svarer han.

Borgmesterens p-plads er stadig tom. Som den sidste kommune i landet har Lolland endnu ikke sat navn på en ny borgmester. Så hvem der får retten til den reserverede p-plads, om bilen bliver rød eller blå, må vi vente at se, til forhandlingerne er afsluttet.