Fortsæt til indhold
Politik

24 år efter, at Anders Fogh førte de borgerlige til historisk sejr, har han nu et klart budskab, der skal bringe dem ud af krisen

Den tidligere Venstre-formand markerer sig nu i et stort interview med sit bud på den retning, han mener, kan styre det borgerlige Danmark ud af krisen og tilbage til magten. Og så har han noget at sige om Lars Løkke Rasmussens Moderaterne.

Anders Fogh Rasmussen smiler bredt. Håret er stadig kulsort og kameraernes blitz lyser ham op på scenen. Han breder hænderne ud til hver sin side:

»Tak.«

Vi befinder os på ”Færgen Sjælland” i Københavns Havn den 21. november 2001, klokken nærmer sig midnat, og Anders Fogh Rasmussen har netop ført Venstre til den største borgerlige sejr i nyere tid.

Salen hylder formanden, mens Venstres logo med blinkende laserlys roterer i den fri luft. Jublen står i skærende kontrast til partiets valgfest ved seneste valg i 2022. Da valgresultatet stod klart, tav festen i Landstingssalen på Christiansborg. Ansigter blev begravet i hænder.

Det værste valg for partiet i 34 år var en realitet. De borgerlige stod tilbage uden skyggen af et flertal.

2001 var i sandhed et højdepunkt for Venstre og det borgerlige Danmark, der under Anders Fogh Rasmussens ledelse indledte et årti ved magten i Danmark. Foghs funklende stjerne stod højt, det var i store træk hans analyser og politiske indsats, der gav det borgerlige overtag.

Derfor bliver der stadig lyttet, når han taler.

Det gør han nu.

Artiklens emner
Politik