Her er den gruppe af politikere, der vil vinde på de nye lønregler i Folketinget

Velkommen til Politisk Overblik.

Før helligdagen tre historier til dig fra Christiansborg og omegn.

1. Ulven i Folketingssalen

Vi begynder i omegnen, for onsdagen var knap kommet i gang, før det kom frem, at ulve for første gang har dræbt hunde i Vestjylland.

En times tid senere tog partierne på Christiansborg hul på en allerede planlagt debat om ulven i Folketingssalen. Ulveminister Jeppe Bruus (S) var kaldt i forespørgselsdebat og havnede i krydsild mellem Dansk Folkeparti og Danmarksdemokratierne på den ene side, der vil have ulven helt udryddet, og særligt Enhedslisten og Alternativet på den anden side, som ser ulven som en styrke for biodiversiteten.

Minister Bruus fremlagde i sidste måned en ulveplan, der lancerede flere tiltag, der skal styrke befolkningens tryghed og give plads til ulven. Den holdt han fast i under debatten.

»Vi skal finde en balance. Men det er klart, at menneskets vilkår og tryghed kommer før omsorgen for ulve. Det betyder ikke, at vi ikke skal have ulve,« lød det for eksempel fra Bruus.

Han har sat gang i en ulve-trepart, hvor Vildtforvaltningsrådet, husdyravlere og myndigheder de kommende måneder bl.a. skal enes om udbredelse af ulvesikre hegn.

2. Beskyttelsesrum skal tjekkes

Trusselsbilledet mod Danmark er nu af en sådan karakter, at det skal undersøges, hvor mange af de danske beskyttelsesrum der fortsat fungerer, hvis vi skulle blive udsat for et militært angreb.

Sådan skriver Jyllands-Postens Mads Bonde Broberg og Helene Holst i denne historie. De to har gennem længere tid beskrevet uklarhed og usikkerhed om beskyttelsesrum landet over, og tirsdag blev der så sat penge af til en gennemgang af standen.

Det skete i en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne (KL).

»Parterne er enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i Danmark, og at kommunerne kan få relevant rådgivning og vejledning om dette arbejde,« står der også.

3. Nye lønregler belønner en særlig gruppe politikere

Det var egentlig allerede i tirsdags, et politisk flertal aftalte nye løn- og pensionsregler for fremtidens medlemmer af Folketinget og ministre.

Men det er først nu, jeg har haft tid til at kigge på et af de faktaark, der fulgte med aftalen. Det gemmer altså på en fin lille detalje. Nemlig hvem, der får mest ud af aftalen.

Den hæver lønnen, fra 785.000 kr. til 1.080.000 kr. årligt. Men samtidig afskaffes et skattefrit omkostningstillæg på 72.000 kr. om året. Desuden forsvinder tjenestemandspension og erstattes af en pensionsordning på 18,07 pct.. Eftervederlag skæres fra to år til et, hvis man ikke bliver genvalgt.

Partierne har fremlagt en beregning for det gennemsnitlige folketingsmedlem. Den viser, at den nye ordning vil SÆNKE den disponible årlige livsindkomst med 81.000 kr. i forhold til den gamle ordning.

Men.

Mekanismen i modellen betyder også, at jo længere tid, man sidder i Folketinget, jo flere år vil man få med den højere løn. Og det kan trække regnestykket i PLUS for den enkelte.

En tabel i et faktaark, som jeg indsætter herunder, afslører da ganske rigtigt også, hvem der vil VINDE på den nye model: Det vil alle politikere, der holder sig i Folketinget i mindst 24 år.

I det nuværende Folketing har vi kun fem gående, der har været her i så mange år:

Pia Kjærsgaard (medlem i 40 år), Hans Christian Schmidt (30 år), Lars Løkke Rasmussen (30 år), Bjarne Laustsen (28 år) og Peter Skaarup (26 år).

Om fremtidens politikere holder i ligeså mange år ved ingen. Men hvis de gør, så vil de i hvert fald økonomisk blive belønnet.

Tabellen for andre nørder er herunder - med ønsket om en god Kristi Himmelfartsdag.

Vh Martin Kaae

Politisk redaktør