Efter trafikdrab på 55-årig mor til to: Nu vil regeringen forbyde beboere på Kærshovedgård at køre bil

Nattemørket havde netop sluppet sit tag i den tidlige aprilmorgen, da Beate Anders blev slået ihjel.

En 34-årig mand kørte frontalt ind i hendes lille, sølvgrå Kia Picanto på en omfartsvej i nærheden af Nørre Snede, og selvom det ifølge anklagemyndigheden var ham, der ikke overholdt færdselsreglerne, overlevede han sammenstødet. Den 55-årige mor til to, der var på vej på arbejde, blev dræbt på stedet.

Åbenlyst en tragedie i sig selv, men Beate Anders’ død rystede det midtjyske lokalsamfund yderligere, da det viste sig, at manden i den anden bil var en beboer fra Udrejsecenter Kærshovedgård med afghansk baggrund og uden lovligt ophold i Danmark.

Af samme årsag har sagen også optaget udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som med egne ord blev både »dybt berørt« og »frustreret«.

»Jeg synes, det er så grænseoverskridende og helt vildt ulykkeligt. Og det er jo et billede på, at afviste asylansøgere og udvisningsdømte har alt for mange muligheder i dag,« siger han.

Nu – nøjagtig et år efter det fatale sammenstød – varsler ministeren en række stramninger af reglerne for udviste kriminelle og andre udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

»Vi vil gøre det endnu sværere at leve et liv i Danmark, hvis man ikke har lov til at være her. Vi har gennem de seneste år strammet skruen over for dem flere gange. Nu giver vi den så et ekstra vrid.«

Konkret vil regeringen:

»Det skal være sådan, så man ikke har lyst til at se sig selv blive i Danmark et eller to år ude i fremtiden,« siger Kaare Dybvad Bek:

»Jeg synes ikke nødvendigvis, at det skal være utåleligt – det er meget hårdt at sige. Men det skal være sådan, at man ikke kan køre rundt i sin bil, opstarte virksomheder eller i al almindelighed benytte sig af vores sundhedsvæsen, som de danske skatteydere betaler for. Det skal der bare lukkes ned for.«

Et liv i relativ frihed

Som udgangspunkt skal udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark, forlade landet.

Der findes imidlertid nogle, der ikke efterlever denne pligt, og de bliver som udgangspunkt indkvarteret på et af landets tre udrejsecentre, Kærshovedgård, Avnstrup og Sjælsmark.

Kærshovedgård, som længe har skabt voldsomme problemer for naboerne i lokalområdet, er det mest omdiskuterede af de tre. Her er størstedelen af de omtrent 230 beboere kriminelle udlændinge, der har afsonet deres straf og er blevet udvist ved dom.

Selvom de er udvist, kan de ikke bare partout sendes hjem, da de danske myndigheder ikke samarbejder med styrerne i deres respektive hjemlande – det gælder f.eks. Iran, Syrien og Afghanistan.

Andre af beboerne er afviste asylansøgere, der ikke medvirker frivilligt til deres egen udrejse, og dertil kommer en gruppe, der også er kriminelle og udvist ved dom, men er her på såkaldt tålt ophold. De risikerer tortur eller lignende i deres hjemland, og derfor kan Danmark ikke sende dem hjem som følge af de internationale konventioner.

Eftersom de udviste kriminelle har afsonet deres straf, kan de leve et liv i relativ frihed, mens de er her, men regeringen vil altså nu indsnævre deres bevægelsesfrihed.

Kaare Dybvad Bek regner med, at de nye stramninger vil betyde, at »flere vil rejse hjem hurtigere«.

Er det i bund og grund ikke nytteløst, når I ikke kan sende dem hjem?

»De fleste af dem, der er her, kan godt rejse hjem selv. Og det er vigtigt for os at sige til dem, at de ikke skal tro, at de kan blive her, hvis bare de venter længe nok. Det her er et forsøg på at tage styringen af udlændingepolitikken tilbage til Folketinget. Det er ikke den enkelte udlænding, der skal bestemme, om man har lyst til at blive i Danmark eller ej.«

Men igen: Er det ikke nytteløst, for selvom de godt kan rejse hjem, gør mange af dem det ikke?

»Der er en del, der stadig gør det. Men det er vigtigt at sige, at bare fordi et andet land ikke samarbejder med Danmark, får man ikke fribillet til at være her.«

Ikke en »ferielejr«

Man kan argumentere for, at udlændinge, der allerede er dømt for kriminalitet og er her på ulovlig vis, ikke nødvendigvis vil lade sig indskrænke af et forbud mod at køre bil og bære kniv.

Men Kaare Dybvad Bek er imidlertid stadig af den overbevisning, at tiltagene vil have en effekt.

»Vi ved godt, at folk, der har brudt loven mange gange, sandsynligvis vil gøre det igen. Men med de her redskaber får vi meget bedre mulighed for at knalde nogle flere af dem, hvis de alligevel gør det. Og det betyder også noget.«

Du siger, at din ambition er at tage styringen af udlændingepolitikken tilbage. Har du følt dig magtesløs som udlændingeminister?

»Ja, i Danmark har der jo været et kontroltab i forhold til udlændingepolitikken, og vi er nødt til at tage kontrollen tilbage. Det her taler til en retfærdighedsfølelse,« siger Kaare Dybvad Bek:

»Kærshovedgård skal ikke være en ferielejr. Hvis man ikke samarbejder med myndighederne om sin hjemsendelse, er det rigtig, rigtig surt at være på Kærshovedgård, og det er også meningen. Nu vil vi så gøre det endnu mere bøvlet.«