Jeppe Søe tager »klovnenæsen« af: Nu vil han fortsætte i nyt parti
Løsgænger og tidligere medlem af Moderaterne, Jeppe Søe, kan se sig selv fortsætte i politik i flere partier. De har god grund til at tage imod ham, mener han.
Folketinget har ikke set det sidste til Jeppe Søe.
Medstifteren af Moderaterne, der siden blev løsgænger under stor dramatik, »forventer« nemlig at stille op for et nyt parti ved næste Folketingsvalg.
Det siger han til Jyllands-Posten, samtidig med at han udpeger fire mulige partier.