Troels Lund afviser tænkepause: Fuld fart frem for militær aftale med USA
Donald Trumps vilde udmeldinger og den usikre situation, som disse har skabt, er et argument for - ikke imod - en aftale om at give amerikanske tropper særvilkår og adgang til Danmark. Det mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Full speed ahead!
Regeringen ønsker ikke en tænkepause eller mere tid, før Danmark gennemfører en aftale, der giver USA hidtil usete beføjelser i Danmark og ret til at udstationere soldater permanent her i landet.
Heller ikke selvom præsident Donald Trump har skabt usikkerhed om forsvaret af Europa, beskyldt Ukraine for at starte krigen mod Rusland og kaldt den ukrainske præsident for en diktator.
Faktisk »tværtimod«, mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).