Fortsæt til indhold
Politik

»Vi er stadig grønlændere, selvom vi bor i Danmark«: Tusinder som Jennifer må ikke stemme til valg i Grønland

Tusindvis af grønlændere må ikke stemme til Grønlands landstingsvalg, fordi de bor i Danmark. »Det er en meget utryg situation, vi er i. Jeg har ikke lyst til at blive amerikansk statsborger,« siger en herboende grønlænder.

Jennifer Angel Winther har tit tænkt på det.

For nylig blev hun igen mindet om det, da hun var til grønlandsk kor sammen med andre i samme situation.

Valget til det grønlandske landsting, der nærmer sig med hastige skridt, har gjort hende mere bevidst end nogensinde før om, at hun ingen indflydelse har på sit hjemlands fremtid.