»Det er så dumt«: Minister raser mod kønsneutrale kirkegårde

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Europa er i vildrede.

Præsident Trump og hans stab har slået fast, at europæerne må stå for deres egen sikkerhed - og selv opretholde en fremtidig fred i Ukraine.

Derfor har Frankrigs præsident Macron i dag indkaldt europæiske ledere - heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S) - til et krisemøde i Paris.

Det kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Statsministeren drager til krisemøde i Paris

Når statsminister Mette Frederiksen (S) i dag træder ind i Élyséepalæet, taler hun ikke blot på danskernes vegne.

Hun vil derimod være både de nordiske og baltiske landes stemme til det krisemøde for Europas statsledere, som Frankrigs præsident Macron i dag har indkaldt til i sin hovedstad.

Macrons krisemøde er foranlediget af de seneste dages meldinger fra USA’s præsident Trump og hans topfolk.

Amerikanernes budskab er kort sagt, at europæerne må tage vare på egen sikkerhed - og at USA forventer, at de europæiske lande stiller fredsbevarende styrker til rådighed i Ukraine som led i en fredsaftale.

For amerikanerne har ikke tænkt sig at gøre nogen af delene.

Til stor forargelse fra europæerne har Trump-administrationen i samme ombæring bebudet, at de indleder fredsforhandlinger med Rusland om krigen i Ukraine - uden at invitere hverken ukrainerne eller EU.

Tilløbet til Trumps fredsforhandlinger indledes i dag i Saudi-Arabien, hvor amerikanske og russiske delegationer mødes.

Formålet med Macrons hastemøde er at slå fast, hvordan man undgår, at en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland kommer Moskva til gode.

Det sagde Spaniens udenrigsminister, Jose Mauel Albares, i dag til den spanske radiostation Onda Cero:

»En aggressionskrig må ikke belønnes, vi må ikke opfordre andre til at starte krige, der bygger på aggressioner.«

Forud for krisemødet har Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, meddelt, at briterne vil stille fredsbevarende styrker til rådighed i Ukraine efter en eventuel fredsaftale mellem Kyiv og Moskva.

Sverige vil ikke udelukke at gøre det samme, lød det i morges fra den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard. Norge er dog mere tilbageholdne. De venter på en samlet europæisk beslutning, lød det i formiddags fra den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide.

»Det er alt for tidligt« at tale om, lød svaret på spørgsmålet om fredsbevarende styrker fra Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V).

»I øjeblikket har man ikke engang taget hul på fredsforhandlingerne. Det kommer vi til at afvente og se, hvordan det udvikler sig,« sagde han til DR, men understreger også, at han ikke udelukker tiltaget.

Fra flere af Folketingets partier er svaret allerede klar: Danmark bør bidrage med fredsbevarende styrker i Ukraine.

Det mener både Liberal Alliance, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og regeringspartiet Moderaterne ifølge TV2.

»Det kunne jeg godt forestille mig på sigt, ligesom at vi også tidligere har gjort andre steder i verden,« udtaler Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have, til tv-stationen.

Før mødet i Paris udsendte Statsministeriet en pressemeddelelse, hvori Mette Frederiksen ikke nævnte fredsbevarende styrker:

»Vi skal øge den militære støtte til Ukraine, vi skal producere mere, og vi skal gøre det hurtigere. Og så skal vi fjerne begrænsningerne på ukrainernes brug af våben, så de reelt kan forsvare sig mod russerne uden at have den ene arm vredet om på ryggen. En våbenhvile må ikke føre til russisk genoprustning, der afløses af nye russiske angreb.«

Alt dette ser statsministeren frem til at drøfte i Paris.

»Jeg fornemmer en ny, europæisk beslutsomhed, en alvor og en handlekraft, der er nødvendig,« udtaler Mette Frederiksen.

2. Regeringen dropper udbud i oprustning

Det går for langsomt med Danmarks milliarddyre oprustning.

Blandt stopklodserne er træge udbudsprocedurer, som trækker i langdrag. Og derfor skal disse sløjfes, når Danmark til foråret skal indkøbe luftforsvar for mellem 18 og 25 mia. kr.

Det siger siger regeringstoppen i et nyt interview med min kollega Jette Elbæk Maressa.

»Man kan have nok så mange gode viljer. Men hvis man ikke får hastighed i beslutningen, sker der ingenting,« lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Lokal ledelse på Forsvarets tjenestesteder skal fremover frigøres og have lov til at træffe egne beslutninger om indkøb af material til den daglige drift, lyder det.

Troels Lund åbner også en dør på klem for at kvitte det udbud, som i øjeblikket er i spil om statens stærkt forsinkede ammunitionsfabrik ”Krudten”.

Som min kollega Nikolaj Rytgaard har afdækket, er der ikke blevet produceret én eneste patron på Krudten, selvom det nu er 712 dage siden, forsvarsministeren for første gang luftede sine tanker om at genstarte den dengang nedlukkede fabrik.

Forsvaret har nu brugt godt et halvt år på at finde ud af, hvilken våbenproducent der skal sætte gang i samlebåndene på fabrikken.

Men nu truer regeringen altså med at standse denne process og i stedet bare vælge en leverandør - selvom de i så fald løber en risiko for at begå fejl lig dem, man var vidne til i det forhastede indkøb af artilleri hos Elbit.

»Vi kommer til at løbe en risiko. Men hvis vi vil være sikre på, at der er droner, og der er ammunition og andre ting nok, bliver vi nødt til at producere det,« siger statsminister Mette Frederiksen (S) til min kollega.

3. Kønsneutrale kirkegårde

Kirkeminister Morten Dahlin (V) har indledt et korstog mod kønsneutrale kirkegårde.

»Kønsneutrale kirkegårde. Hvad fanden sker der? Det er så dumt, at alle må rotere i deres grave,« siger en bandende Morten Dahlin i en video på sociale medier:

»Det kommer på ingen måde til at ske på min vagt.«

Dahlins udbrud er fremprovokeret af en ansøgning til hans ministerium fra Københavns Kommune om at justere den officielle beskrivelse af hovedstadens »bevaringsværdige gravminder.«

Et politisk flertal i kommunen vedtog før jul, at betegnelsen »fortjenstfulde mænd og kvinder« skal erstattes med betegnelsen »fortjenstfulde borgere.«

Men det kommer ikke til at ske, gentager Dahlin i et interview med Berlingske:

»Jeg kan simpelthen ikke se behovet for det. Ikke et eneste af familiemedlemmerne til de fortjenestfulde mænd og kvinder har mig bekendt klaget over det. Ingen er vist heller i tvivl om, at eksempelvis Thorvald Stauning og Jens Otto Krag var mænd – særligt ikke i sidstnævntes tilfælde,« siger ministeren til avisen med slet skjult reference til Krags velkendte dameglæde.

Knud Holt Nielsen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, studser ved, at ministeren går meget op i sagen.

»Jeg undrer mig over, at ministeren har tid til og interesserer sig for noget, der står i et kommunalt regulativ. Og så undrer jeg mig over, at han ikke bryder sig om termen ”borger”. Det er jo ”borgere i København”, det handler om, og han er oven i købet selv fra et borgerligt parti,« siger han til TV2 Kosmopol.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen