Vanopslagh udpeger: Her er fem ministerier, LA vil nedlægge

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

En ny dokumentar om Danmark og Grønland har sprængt en bombe i den grønlandske valgkamp.

Men dokumentarens kontroversielle konklusioner kaldes nu groft misvisende.

Det synes dog ikke at holde landsstyreformand Múte B. Egede fra at bruge dokumentaren i sit politiske spil.

Det kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Múte B. lænker sig til misvisende milliardbeløb

Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, mener ikke længere, at man kan kalde Danmarks årlige milliardoverførsel til hans land for et bloktilskud.

Nej, der er faktisk tale om en afdragsordning efter den mineralrigdom, som danskerne har hevet op fra den grønlandske undergrund.

Det sagde Egede i aftes i et interview til TV Avisen.

Landsstyreformandens opsigtsvækkende udsagn kommer i kølvandet på den nye DR-dokumentar »Grønlands hvide guld«, som havde premiere i weekenden.

I dokumentaren fremføres det, at danske virksomheder og den danske stat har omsat for 400 mia. kr. ved at udvinde mineralet kryolit fra Grønlands undergrund i perioden 1854 til 1987.

Men flere eksperter stiller spørgsmålstegn ved dokumentarens metoder og konklusioner.

»Groft vildledende,« lyder vurderingen fra den tidligere økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

En af dokumentarens centrale kilder, Torben M. Andersen, som er økonomiprofessor ved AU, er også gået i rette med DR.

Andersen sagde i går til min kollega, at DR tegner et misvisende billede af, hvad Danmark har tjent på at udvinde kryolit, og at de 400 mia. kr. i omsætning ikke siger noget om udvindingens betydning for dansk økonomi:

»DR efterlader seeren på perronen ved at gå videre med de 400 mia. kr. uden at nævne forbeholdene.«

I TV Avisens interview med Múte B. Egede var det svært at gennemskue, om han også var blevet efterladt på perronen.

Landsstyreformanden har i kølvandet på dokumentaren skrevet på sociale medier, at Danmark har »tjent« - og altså ikke omsat - 400 mia. kr. på kryolit.

Denne misvisende fremstilling forsøgte TV Avisens vært flere gange at spørge Egede ind til.

Men i modsætning til eksperterne stod landsstyremanden fast på, at Danmark »som minimum« har »tjent« 400 mia. kr. på grønlandsk kryolit.

Og med denne indtjening in mente synes Egede, at man nu skal glemme »bloktilskudskortet«.

»Lige nu er det ikke et bloktilskud. Jeg synes, det er en afdragsordning efter kryolitminen,« sagde Egede, som vel at mærke går til valg om en måned.

Sidste år overførte Danmark 4 mia. kr. i bloktilskud til Grønlands Selvstyre. Bloktilskuddet udgør halvdelen af Selvstyrets budget.

2. Vanopslagh vil rive fem ministerier ned

Står det til Liberal Alliance, skal Danmark være fem ministerier fattigere.

»Lad os få fældet lidt af den bureaukratiske urskov på Slotsholmen,« skriver partiformand Alex Vanopslagh i et opslag på X, hvor han også opsummerer ministerierne, som hans parti vil økse.

Det er Digitaliseringsministeriet, Ældreministeriet, By-, Land- og Kirkeministeriet, Miljøministeriet og Fødevareministeriet.

Til TV2 forklarer Vanopslagh, at de fem ministerier er »komplet overflødige«, ikke skaber nogen værdi for samfundet - og de opgaver, de varetager, sagtens kunne fordeles blandt de 20 øvrige ministerier:

»Problemet er, at når man opretter et unødvendigt ministerie eller en ministerpost, ja, så finder de jo på noget at lave - og det er også på den måde, at der kommer mere og mere lovgivning og regulering.«

Trods sin svulstige retorik ved Vanopslagh ikke, hvordan eller hvorhen ministeriernes opgaver skulle uddelegeres, hvis han fik lov at rive dem ned.

Ej heller kan partiformanden svare TV2 på, hvor mange medarbejdere der i givet fald skulle fyres, hvis LA udlevede nedrivningsfantasierne.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, siger til TV2, at regeringen ikke er med på idéen - og at stigningen i ministerier ikke har medført en tilsvarende stigning i lovgivning.

På X driller Engelbrecht så Vanopslagh med, at LA-formanden ikke har overblik over, hvor mange af ministeriernes medarbejdere der skal have en fyreseddel, hvis LA får magt, som partiet har agt:

»Hvis man vil fjerne administrative opgaver, er man nødt til at være konkret. Desværre taler du kun i overskrifter og kommer med statements, der skal se godt ud på sociale medier.«

3. Søren Espersens smertelige erkendelse

Dagens nyhedsbrev slutter med en chokmelding.

Danmarksdemokraternes Søren Espersen vil muligvis ikke være i festhumør til at deltage i den årlige fejring af amerikanernes uafhængighedsdag d. 4. juli i Rebild Bakker.

Det meddeler Espersen i et debatindlæg i Berlingske.

»Jeg tror altså ikke, jeg kommer til festen i år,« skriver han:

»Det smerter mig at skulle konstatere det, men alt er med ét så forandret i Danmarks forhold til USA efter at præsidenten har gjort krav på Grønland – dansk territorium i århundreder. Og jeg skønner derfor, at jeg nok ikke vil være festhumør til at deltage.«

Rebildfesten er i følge arrangørerne Rebildselskabet »den største og ældste fejring af 4. juli uden for USA.«

Søren Espersen går for tiden ikke stille med sin aversion mod USA’s nytiltrådte præsident, Donald Trump - til trods for Espersen førhen har rost Trump og sågar mente, han fortjente Nobels Fredspris.

Men nu har tonen altså fået en helt anden lyd.

Den 31. januar skrev Espersen på X, at der nu kun var, »1.430 dage til Trump ikke længere er præsident. Joh, det lysner...!«

_

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen