Krudt og kugler er ikke nok mod Putin: Tesfaye vil nu opruste i danske skoler

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Regeringens havvindmølleparker skulle levere på to fronter.

De skulle skaffe penge til statskassen og sætte gang i den grønne omstilling.

Men der var absolut ingen, der gad investere i projektet.

Så nu må regeringen selv punge ud for dens storstilede, grønne foretagende.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Regeringen sadler om og åbner for statsstøttet havvind

Regeringens ambitioner for havvindmølleparkerne var tårnhøje.

De skulle mangedoble udvindelsen af dansk havvind og sætte fut under den grønne omstilling.

Det kneb så bare lige med at finde investorer, der gad poste penge i projektet.

Da budfristen på de i alt seks parker udløb i starten af december, lå der præcis nul bud på forhandlingsbordet.

»Det er selvfølgelig et ekstremt skuffende resultat,« lød den nøgterne konstatering fra klimaminister Lars Aaagaard (M) over for Berlingske.

Så nu må regeringen selv gribe til lommerne for at få havvindmølleparkerne sat i søen.

Det erkendte Lars Aagaard i formiddag til et pressemøde.

Vilkårerne for havvind har »udviklet sig så negativ de seneste par år«, at regeringen nu må »yde en større økonomisk håndsrækning« til projektet:

»Regeringen vil gøre det klart i dag, at vi er villige til at kigge på statsstøtte i det omfang, det er nødvendigt,« sagde Aagaard.

Aagaard udmelding viser, »hvordan vilkårene fuldstændig er vendt på hovedet for vindindustrien,« siger vores erhvervsanalytiker, Kenneth Praefke.

»Det er ikke mange år siden, at der var en forventning om, at staten ligefrem kunne tjene penge på havvindmølleprojekterne, og at statsstøtte hørte fortiden til. Men sådan har realiteterne bare vist sig ikke at være. Renterne er steget, forsyningskæderne er udfordret, og de store projektudviklere som Ørsted er i krise.«

Praefke fremhæver, at vindmøllebranchen selv har efterspurgt statsstøtte, hvis der skal gang i udbygningen af havvind i Danmark:

»Og det er altså det, som regeringen nu er klar til at imødekomme.«

2. Mattias Tesfaye kalder på åndelig oprustning

I dagens Weekendavisen slår undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på tromme for en »åndelig oprustning« af Danmarks ungdom.

Denne svulstige udmelding dækker over Tesfayes ønske om at indgyde fædrelandskærlighed i danske skolebørn- og unge gennem større fokus på historie, dansk, sprog, billedkunst, kristendom og måske vigtigst af alt demokrati i undervisningen.

Det er en bydende nødvendighed i en urolig verden, hvor verserende stormagter sætter småstater som Danmark og vores demokratiske levevis under pres, siger undervisningsministeren til avisen:

»Hvis ikke vi opdyrker en national identitet, er vi ikke i stand til at forsvare folkestyret. Den inderste forsvarslinje for et folkestyre er jo ikke efterretningstjenester og militæroprustning. Det er, om vi selv – som Hal Koch siger – har demokratiet som livsform. Demokrati er, at vi kan lytte, at vi kan samtale, at vi har respekt for den videnskabelige metode, at vi kender vores rødder, at vi er kulturelt rodfæstet i vores eget land.«

I interviewet med Weekendavisen kommer Tesfaye dog ikke med konkrete bud på, hvordan han har tænkt sig at opbygge sit åndelige bolværk - andet end at styrke de humanistiske fag og lægge mere vægt på fællesskab og dannelse.

Til KL’s Børne- og Unge Topmøde i Aalborg i går gentog undervisningsministeren ifølge folkeskolen.dk sine pointer fra interviewet foran en forsamling af skolepolitikere:

»Jeg er ikke helt sikker på, at Putin har gået i dansk folkeskole. Her opdrager vi til medansvar og demokrati. Det står også i skolens formålsparagraf. Vi skal styrke ’et vi’, det er ikke nok at enes om, hvem der leger med den røde brandbil først – men også at vi ved, hvor vi kommer fra og hvorfor.«

3. Danmarksdemokraterne vil skyde alle ulve

Videoen af en ulveflok på udflugt i et villakvarter i Oksbøl tidligere på måneden har i den grad genantændt debatten om Jyllands fredede rovdyr.

EU bestemmer, at ulve kun må reguleres - altså skydes - under særlige betingelser og med dispensation fra Miljøstyrelsen.

Det fik socialdemokraten Anders Kronborg til at foreslå, at man indfangede de jyske ulve og slap dem løs på Sjælland og Fyn.

Danmarksdemokraten Kristian Bøgsted vil derimod gå skridtet videre.

Han foreslår nu at lade riflerne og skyde samtlige af de 60 til 80 ulve, som antages at strejfe omkring i det jyske.

»Vi mener, der skal indføres jagt på ulven, så den kommer væk fra den danske natur igen. Vi vil gerne have antallet ned på 0,« siger Bøgsted til min kollega Sofie Gøttler.

Bøgsted mener, at Danmark er for lille et land til at have en ulvebestand. Han er bange for, at ulvene en dag vil miste frygten for mennesker og gå til angreb.

»Jeg håber ved Gud ikke, det når dertil,« erkender han.

Ulveangreb på mennesker er aldrig dokumenteret i Danmark og er yderst sjældne på europæisk plan.

Ikke desto mindre anerkender minister for grøn trepart og ulve, Jeppe Bruus (S), Bøgsted og andres frygt.

»Jeg forstår udmærket godt, at man bliver bekymret, når ulven forvilder sig ind i et villakvarter eller en baghave,« udtaler ministeren til min kollega.

Bruus har derfor bedt »ministeriet om at endevende reglerne for, hvordan vi kan regulere ulven«.

Om det betyder, at Kristian Bøgsted snart kan trække i jagttøjet, må tiden altså vise.

_

Og hermed god weekend! Læs med igen fra på mandag, hvor jeg atter udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen