Én partileder rager langt over de andre: Her er Folketingets mest populære partiformand

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Søndag stod den på øl, vin, mad og skandinavisk sikkerhedspolitik med de nordiske statsledere i Mette Frederiksens (S) privatresidens.

I dag begav statsministeren sig ud på en større diplomatisk rundrejse blandt Europas toneangivende hovedstæder.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Statsministerens europæiske lyntur

Med den amerikanske præsident Donald Trumps trusler mod rigsfællesskabet som bagtæppe rejste statsminister Mette Frederiksen (S) i dag til ikke bare én, men hele tre europæiske hovedstæder.

I morges mødtes Mette Frederiksen med Tysklands kansler, Olaf Scholz, i Berlin. Derfra rejste statsministeren videre til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i Paris, før hun rundede sin diplomatiske tour de force af hos Nato’s generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles.

Før turen udsendte statsministeriet en pressemeddelelse, hvori Mette Frederiksen understregede Europas alvorlige situation med krigen i Ukraine og »skift i den geopolitiske virkelighed«.

»Derfor er det vigtigt for mig hele tiden at være i tæt dialog med mine europæiske kollegaer og allierede. For at pleje Danmarks interesser og styrke vores fælles position,« udtalte statsministeren.

Statsministerens europatour har - ligesom konfrontationen mellem USA og rigsfællesskabet helt generelt - vakt opsigt i internationale medier.

Politico beskriver rundrejsen som et »dramatisk forsøg på at redde Grønland fra Trump«, mens britiske The Guardian kalder det et forsøg på at sikre sammenhold i Europa.

Ifølge vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, har statsministerens lynbesøg to primære formål.

»Danmark har brug for at holde vores ligesindede allierede så tæt på os, som muligt, såfremt der skulle komme en konfrontation med Trump.«

»Skulle vi komme i en handelskonflikt med USA, er det vigtigt, at vi har EU’s opbakning.«

Og både den tyske kansler og den franske præsident er »fuldstændigt afgørende nøglefigurer« i begge henseender, fortæller Th. Dahl.

Og sidst, men ikke mindst handler turen også om at sende et signal til den danske offentlighed.

»Det er svært for regeringen at vise handlekraft, fordi det er en så skrøbelig situation med få handlemuligheder, hvis ikke man skal risikere at provokere Trump,« siger Niels Th. Dahl.

Derfor har statsministeren behov for at vise danskerne, at hun faktisk gør noget, og at hun ikke bare sidder derhjemme på Marienborg.

»Det er i den kontekst, man skal se dagens rejse, men også den mere uformelle middag hos statsministeren med de svenske, norske og finske stats- og regeringschefer i søndags,« siger vores analytiker.

2. Ny måling afslører de mest (u)populære partiledere

I danskernes øjne er der én partileder, som rager langt over sine ligemænd i anseelse.

Det er SF’s Pia Olsen Dyhr.

I alt 48 pct. af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Epinion foretaget for Altinget og DR svarer, at de er positivt stemt over for SF’s formand.

22 pct. er derimod negativt stemt over for Pia Olsen Dyhr.

Det giver hende en såkaldt PDI-score på 26 pct., som placerer hende på en absolut topplads på listen over, hvor populære partilederne er.

PDI-scoren udregnes ved at trække den negative score fra den positive.

Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, forklarer Pia Olsens Dyhrs høje score ved, at hun har været i stand til at høste både vælgere og popularitet på SVM-regeringens »upopularitet«.

»Hun har dygtigt lagt sig et sted tæt på Socialdemokratiet, hvor det er ufarligt for Socialdemokratiets vælgere at ”flytte hen”, hvis man er utilfreds med Mette Frederiksens regering med deltagelse af blå partier,« uddyber Th. Dahl og fortsætter:

»Samtidig har hun lagt en strategi, hvor hun i høj grad har opsat politiske mål, som det har været sandsynligt for hende at indfri. Det betyder, at hun for mange vælgere fremstår som en politiker, der kan levere det, hun lover.«

Langt bag Olsen Dyhr ligger Konservatives Mona Juul på listens andenplads med en PDI-score på kun 5 pct.

Ingen af de tre regeringsledere kan prale af nogen prangende placering på listen.

Troels Lund Poulsen har en PDI-score på -4 pct., Mette Frederiksen (S) ligger på -11 pct., og Lars Løkke Rasmussen (M) er helt nede på listens tredjesidste plads med en score på -27 pct.

3. Grønlandsk ordbogsdebat

Betegnelsen ”grønlænderstiv” hører ingen steder hjemme i en dansk ordbog.

Det mener det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet IA.

Den holdning har Chemnitz sådan set haft længe, men hun gentog den i går over for TV2 i anledning af regeringens nye handlingsplan, der skal bekæmpe racisme mod grønlændere.

»At ”grønlænderstiv” er et officielt ord i den danske ordbog er mig ubegribeligt,« lød det helt præcist fra Chemnitz.

Betegnelsen findes i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs opslagsværk ”Den Danske Ordbog”. Den beskriver det danske sprog, som det er, og opdateres, som det udvikler sig.

Selskabets direktør, Karen Skovgaard-Petersen, siger til DR, at grønlænderstiv får lov til at blive stående i ordbogen:

»Vi er nødt til at anerkende, at folk siger nogle ubehagelige ting. Det betyder også, at der kommer ubehagelige ord med. Det er en konstatering af, at ordet blev brugt hyppigt på det tidspunkt, ordet blev optaget i ordbogen.«

Direktøren understreger over for DR, at inkluderingen af ordet på ingen måde er en anbefaling til at bruge det, men at det netop fremgår i ordbogen, at vendingen bygger på stereotyper.

På sproget.dk har Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab tidligere forklaret, at deres ordbog er fyldt med nedsættende vendinger, der viser danskernes fordomme over for andre.

»Pølsetysker, frøæder (franskmand), spaghetti (italiener), fjeldabe (nordmand). Vi har også udtrykket fuld som en pave,« opremser han.

Dertil kan det tilføjes, at vendingen ”svenskerstiv” også optræder i ordbogen.

»Bygger på den stereotype opfattelse, at svenskere ofte tager på endagstur til Danmark med det formål at beruse sig,« lyder forklaringen på vendingen.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen