Statsministeren beskylder dansk skibsværft for at støtte Putin: Kan hun ikke være bekendt, siger DF

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Når danske magthavere lægger ansigtet i alvorlige folder og stiller sig frem for at orientere pressen om trusler mod riget, er det sjældent vores allierede, som faren stammer fra.

Det var dog præcis, hvad der udspillede sig på Christiansborg i dag.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Situationen mellem Danmark, USA og Grønland er »alvorlig«

Sent i aftes rullede danske medier de gule breaking news-bjælker frem.

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde netop afsluttet en tre kvarter lang samtale med USA’s tiltrædende præsident, Donald Trump.

Samtalen kommer i kølvandet på de seneste ugers militære- og økonomiske trusler fra Trump om at overtage Grønland.

Det var ikke kun en lang, men også en »ligefrem« samtale med den tiltrædende præsident, afrapporterede Mette Frederiksen bagefter til DR.

»Den kommende amerikanske præsident er meget ligefrem, men det kan jeg altså også godt finde ud af at være,« betonede statsministeren.

»Det virker ikke som om, samtalen gik særlig godt,« vurderer vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, ud fra statsministeriets og Mette Frederiksens egne udtalelser om ordvekslingen med Trump.

I middags var der så indkaldt til møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Her skulle regeringstoppen orientere nævnet, der har udenrigs-, men også forsvarspolitik som sagsområder. Nævnet består af folketingsmedlemmer, og indholdet af dets møder er fortrolige.

Da Mette Frederiksen flankeret af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) trådte frem for pressen efter orienteringen, var minen tung.

»Vi er i en alvorlig situation. Det har vi været igennem det seneste stykke tid,« erkendte statsministeren, som også meddelte, at Trump ikke havde trukket nogen af sine trusler tilbage under deres telefonsamtale.

Derfor er den danske regering sammen med EU-Kommissionen nu i gang med at forberede sig på situation, hvor amerikanerne lægger handelsrestriktioner på Danmark, sagde Mette Frederiksen:

»Vi ønsker ikke at have nogen som helst konflikt med amerikanerne på handelsområdet, men selvfølgelig er vi i gang - både sammen med virksomhederne, erhvervsorganisationerne og sammen med vores europæiske kolleger.«

Det kan dog vise sig vanskeligt for Trump at sætte handling bag sine trusler om toldstraf mod danske varer.

For som vores erhvervsanalytiker, Kenneth Praefke, nævner i en analyse, er Danmark i toldunion med EU.

Derfor er danske varer i toldmæssig forstand ikke made in Denmark, men derimod Made in Europe.

»Så – i hvert fald på papiret – er Donald Trump nødt til at lægge told på varer fra hele EU, hvis han vil ramme det, der er produceret i Danmark. Han kan ikke bare lave en nålestiksoperation,« skriver Praefke i sin analyse.

Ikke desto mindre var en række danske erhvervsledere i eftermiddag inviteret til møde i statsministeriet til en orientering om situationen.

Og hvad angår Trump og Mette Frederiksen, så har de to ligefremme samtalepartnere aftalt at fortsætte dialogen i næste uge, sagde statsministeren i eftermiddags.

2. Statsministeren får kritik for sin kritik af fynsk skibsværft

Statsminister Mette Frederiksen (S) var ude med den store rive, da det kom hende for øre, at et dansk skibsværft servicerer russiske skibe.

»Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa. Det skal de simpelthen få stoppet,« sagde hun forleden til DR.

Statsministerens kritik er rettet mod værftet Fayard, som har hjemme i Odense Havn. Ifølge den britiske avis Financial Times servicerer Fayard skibe lastet med russisk naturgas.

Men nu rejser der sig kritik af statsministerens kritik.

Den kommer fra Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, som minder om, at Fayard hverken forbryder sig mod love eller vestlige sanktioner mod Rusland.

»Statsministeren kan ikke være bekendt at udskamme værfterne og deres medarbejdere. De gør jo ikke noget forkert. Arbejdet er ikke belagt af sanktioner, og de bryder ingen love, så hvad skal det til for?« siger Ahrendtsen til DR.

Ahrendtsens kritik af statsministerens kritik bunder i, at de gaslastede skibe ikke sejler under russisk flag og dermed ikke er indbefattet af sanktioner.

Ikke desto mindre er skibe som disse købt og betalt af russiske penge, lastet med russisk gas og ofte udstævnet fra russiske havne.

Dermed omgår Rusland EU’s skrappe sanktioner på gaseksport, derved sikres det russiske regime en vigtig indtjeningskilde - og derfor omtales disse skibe som den russiske skyggeflåde.

Udfordringen med skyggeflåden er velkendt.

Efter et møde mellem Nato-landene omkring Østersøen i Helsinki i tirsdags lød det, at alliancelandene vil skærpe deres indsats mod netop den russiske skyggeflåde i havområdet.

Både på grund af skibenes gastransport, men ikke mindst grundet deres angivelige forbindelse til de mange kabelbrud, som har fundet sted i Østersøen i den seneste tid.

»Vi bør faktisk lukke Østersøen for skyggeflåden gennem sanktioner,« sagde Letlands præsident, Edgars Rinkevics, til mødet.

3. Danmarksdemokraternes mandefald

Danmarksdemokraterne kom som nystiftet parti stormende ind i Folketinget ved valget i 2022.

Men nu er Inger Støjbergs parti ramt af mandefald.

Både Lise Bech og Karina Adsbøl fra DD’s folketingsgruppe meddeler, at de ikke stiller op til næste valg.

Begges begrundelse er, at de ønsker mere tid med deres familie.

»Selv om adressen siger Nordjylland, så er der selvsagt en del tid, hvor jeg har været fraværende, og der er meget, jeg er gået glip af,« skriver Lise Bech på sin Facebook-profil.

Adsbøl skriver på samme medie, at hendes familie har været ramt af ulykkelige hændelser i de senere år.

»Det har givet mig stof til eftertanke. Jeg har brug for at tilbringe meget mere tid sammen med familien.«

Egentlig havde partiets finansordfører, Dennis Flydtkjær, også bebudet sin afsked med Christiansborg.

Årsagen lød i sommers, at Flydtkjær var blevet skilt, og at ekskonen er kronisk syg, hvilket gjorde, at han var nødt til at tage sig af deres tre børn.

Men nu er skuden vendt.

Flydtkjær har fået en kæreste, der hjælper ham på hjemmefronten, siger han til TV Midtvest.

»Politik er spændende. Vi har et godt parti. Jeg har en god position og en god platform. Jeg synes, jeg gør en forskel, som også kommer midt- og vestjyderne til gode,« uddyber han over for tv-stationen.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen