Fortsæt til indhold
Politik

Nye bøger på vej om Løkkes parti: »Hvis de er bange, så er det, fordi de er bange for sandheden«

Næste år udkommer hele to forskellige bøger med nyt om Moderaternes indre liv. Den ene tager udgangspunkt i medstifter Jeppe Søe, der forlod partiet i en stor strid, mens den anden ifølge forfatterne bygger på over 80 kilder. Moderaterne håber, at bøgerne vil overholde journalistiske standarder.

Regeringspartiet Moderaterne bliver efter årsskiftet ramt af hele to nye bøger.

Det fremgår af oplysninger til Jyllands-Posten.

I det ene bogprojekt siger forfatterne, at de har været i kontakt med flere end 80 kilder. Og i det andet er hovedpersonen Jeppe Søe, som var medstifter af partiet sammen med formand Lars Løkke Rasmussen og har tusindvis af dokumenter fra sin tid centralt i partiet.

Moderaterne håber, at bøgerne vil leve op til de almindelige, journalistiske krav om dokumentation.