Politisk overblik: Engang var de kritiske, men nu bærer Socialdemokraterne kongeordner. Det fortæller noget om partiet, siger Niels Th. Dahl

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her eller i bunden af denne artikel.

På verdensscenen har Mette Frederiksen (S) lagt sig i front, når det gælder opbakning til Ukraine og dundertale mod Rusland.

Men på det seneste har statsministeren også skruet op for sin kritik af Kina. I sådan en grad, at flere eksperter nu reagerer i Jyllands-Posten.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Mette Frederiksen springer ud som Kinahøg

Som min kollega Anders Redder skriver i sin artikel, har Mette Frederiksen (S) i løbet af efteråret gjort bemærket med særdeles kritiske udtalelser om Kina i flere internationale medier.

Mette Frederiksens kritik går på det kinesiske kommunistregimes samarbejde med Rusland, som i statsministerens øjne er med til at understøtte russernes blodige angrebskrig mod Ukraine.

Kineserne afviser konsekvent, at de udruster Rusland med våben. Men Kina forsyner Rusland med store mængder dual-use-teknologi. Det er teknologi, som både kan benyttes i civile og militære henseender.

»Vi kan ikke fortsætte med en situation, hvor Kina hjælper Rusland i en krig i Europa uden konsekvenser. De bliver nødt til at blive stillet til ansvar for deres aktiviteter,« sagde Mette Frederiksen til mediet Politico i september.

Det hører til sjældenhederne, at europæiske statsledere udtaler sig i så svulstige vendinger om Kina. At en dansk statsminister får disse ord over sine læber er også særligt bemærkelsesværdigt, da Danmark historisk har plejet et nært forhold til Beijing.

Kina-forskeren Andreas Bøje Forsby fra DIIS siger til min kollega, at han i det seneste års tid ikke kan mindes andre europæiske toppolitikere, »som har været lige så skarpe over for Kina som Mette Frederiksen.«

Ole Wæver, som er professor i international politik ved KU, kalder statsministeren en »Kina-høg.«

I følge Wæver skriver statsministerens udtalelser sig ind i en længerevarende tendens i Vesten, hvor man er blevet tiltagende kritisk over for Kinas rolle på den globale scene.

Kritikken går bl.a. på Beijings opkøb af kritisk infrastruktur i store dele af verden og erobring af globale forsyningskæder.

Wæver ser også et forsøg fra Mette Frederiksen på at signalere en europæisk villighed til at gå med på USA’s konfronterede kurs over for Beijing - med forhåbning om at sikre den kommende Trump-administrations støtte til Ukraine som modydelse.

2. Moderaternes ministre vil i Folketinget

Endnu en af Moderaternes ministre melder sig nu på stemmesedlen til næste Folketingsvalg.

Det drejer sig om Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), som søndag bekendtgjorde, at hun stiller op i Københavns Storkreds til valget, som senest skal finde sted i oktober 2026.

Egelund blev valgt ind i Folketinget i 2015 for Liberal Alliance, men røg ud igen ved valget fire år senere.

Efter valget i 2022 - hvor Egelund ikke stillede op - blev hun af Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, hevet ind som minister for SVM-regeringen.

Det samme blev Lars Aagaard (M) som klima-, energi- og forsyningsminister og senere Caroline Stage (M) som digitaliseringsminister.

De stiller også op for Moderaterne til næste folketingsvalg.

Og det er vigtigt for partiet, siger vores politiske redaktør, Thomas Funding, til mig:

»Da Moderaterne blev stiftet, var Lars Løkke nødt til at tage, hvad han kunne få af kandidater. Der var ikke mange, som troede på projektet dengang. Da man så kom i regeringen, kunne man pludselig tiltrække sig nogle helt andre navne til ministerposterne.«

Funding forklarer, at det derfor er helt naturligt, at Moderaterne nu forsøger at sikre, at deres stærke profiler også kommet til at spille en rolle i fremtiden ved at opstille dem til næste valg.

»Men hvis det betyder, at der er folk fra Moderaternes folketingsgruppe, som presses ud på grund af indskiftningerne, bliver det spændende at se, om det skaber ballade internt i partiet,« siger Funding.

3. Optælling af Socialdemokraties kongeordener

Før jeg slipper dig, skal du vide, hvad vi holder øje med på redaktionen.

I dag er det, hvordan de engang så kongekritiske socialdemokrater nu har fået forkærlighed for royale ordener.

I januar brød Socialdemokratiet med deres principielle, historiske modstand mod kongelige ordener.

»Tiden er en anden i dag,« forklarede Mette Frederiksen (S) på tidspunktet.

Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, fulgte derfor nøje med, da fredagens gallataffel til ære for den egyptiske præsident, Abdel al-Sisi, løb af stablen på Christiansborg.

Han bemærkede, at fem af de i alt ti deltagende socialdemokratiske ministre bar Dannebrogordenen.

Det gjorde statsminister Mette Frederiksen, erhvervsminister Morten Bødskov, miljøminister Magnus Heunicke, beskæftigelsesminister Ane Halsboe og minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus.

Det er kutyme, at ministre tilbydes Dannebrogordenen efter to års tjeneste, forklarer Niels Th. Dahl.

»Det betyder, at undervisningsminister Mattias Tesfaye og udlændingeminister Kaare Dybvad formentlig også er blevet tilbudt en orden. Det tyder dog på, at de har sagt nej - i hvert fald var der ingen orden at spotte på dem ved gallataflet i fredags.«

Finansminister Nicolai Wammen deltog ikke i gallataflet, men har tidligere udtalt, at han ville takke ja, hvis han fik tilbudt Dannebrogordenen.

Justitsminister Peter Hummelgaard har fået ordenen tilbudt, men han har bekræftet, at han har takket nej.

»Jeg har ikke et stort behov for at lade mig dekorere alene i kraft af min funktion,« forklarer Hummelgaard Politiken.

Niels Th. Dahl siger til mig, at det »i det store politiske billede selvfølgelig er en lille ting, om en minister modtager en orden eller ej.«

»Men Socialdemokratiets nye stilling i spørgsmålet viser noget interessant om, at kongehuset ikke længere betragtes som nogen modpol af partiet. Derimod er det blevet til et politisk aktiv, ikke mindst for Mette Frederiksen,« forklarer han.

Som eksempel fremhæver Niels Th. Dahl Coronakrisen i 2020, »hvor Dronning Margrethe aktivt bakkede regeringens linje i spørgsmålet op i en tale til danskerne.«

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen