Morten Høyer har fundet en ubetalt regning. Der er ikke råd til Mette Frederiksens pensionsplan, mener han
Med et dankortbip sender Morten Høyer et pænt beløb ind i statskassen. Men det vil han ikke blive ved med. Og det efterlader en ubetalt regning, der vil få konsekvenser. Jyllands-Posten har været ude at køre med den politiske direktør og tidligere S-rådgiver, der mener, at en særlig periode i dansk politik er ved at være slut.
Morten Høyer åbner døren og træder et skridt ud i den lavloftede, snævre parkeringskælder.
Han ser ikke umiddelbart den hvide Tesla, som er på vej imod ham fra højre. Hvis han tager et skridt mere, bliver han kørt ned.