LA's krav til statsborgerskab splitter regeringspartier
Udlændingeministeriet undersøgte sidste år, om det er muligt at lave interviews med ansøgere til dansk statsborgerskab for at afdække deres holdninger til demokrati og frihedsrettigheder. Noget, der tidligere er blevet kaldt sindelagskontrol.
Hun mener, at det er helt vildt, men han er åben for ideen. De sidder i samme regering, men er lodret uenige om »sindelagskontrol«.
Afhængigt af hvilket regeringsparti du spørger, får du vidt forskellige meninger om et opsigtsvækkende nyt forslag fra Liberal Alliance.
Forslaget først:
Ifølge Liberal Alliance skal kravene for at få dansk statsborgerskab skærpes endnu en gang, og denne gang skal kontrollen rykkes helt ind i hovedet på ansøgerne. Partiet vil have undersøgt, om nye danskere har de rigtige værdier, før de kan få det eftertragtede danske pas.
Det skal ske igennem en særlig profilering, som skal klarlægge, om ansøgeren for eksempel tror på og bakker op om »grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati«.
LA præsenterede kravet for de tre regeringspartier på et møde i Udlændingeministeriet tirsdag, og onsdag uddyber formand Alex Vanopslagh i et interview med Berlingske:
»Hvis en profilering viser, at vedkommende er glødende Hizb ut-Tahrir-medlem, så mener vi, at det i sig selv skal være diskvalificerende for at få tildelt et statsborgerskab – desuagtet at man måske ikke har begået noget, der er ulovligt, og at man i øvrigt kan forsørge sig selv,« siger han til Berlingske.
»Det er vildt«
Den slags er sindelagskontrol og ikke spor liberalt, lyder kritikken fra Moderaterne, som advarer mod LA’s forslag.
»Det er besynderligt, at et liberalt parti vil gå ind og kontrollere, hvad folk tænker, før de vil give dem et dansk pas. Det synes jeg er vildt, og jeg bryder mig ærlig talt ikke om det,« siger indfødsretsordfører Mohammad Rona (M), som mener, at reglerne er fine, som de er.
Hans partifælle og politiske ordfører Monika Rubin (M) går endnu længere og beskylder LA for at gøre det samme som de fundamentalister, partiet ønsker at ramme med stramningen.
»Den måde, I vil kontrollere det på, er vild. Hvordan skal jeres sindelagskontrollerende værdiråd nedsættes? Kan du slet ikke se, at det, du fordømmer – f.eks. shariaråd – er det, du selv vil praktisere?« spørger hun Alex Vanopslagh på det sociale medie X.
Hos Socialdemokratiet får LA-udspillet en helt anden, positiv modtagelse.
Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad (S) hilser ideen om en værdikontrol velkommen og kalder forslaget rigtig fint. Han er dog i tvivl om, hvorvidt grundloven er i vejen, siger han til TV 2. Dette vil ministeriet nu afklare.
Også Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Anders Kronborg, hilser intentionerne i LA’s forslag velkommen og erklærer sig »åben over for stramninger«, skriver han på X.
Man kan godt, men …
Tanken om at tjekke, om kommende statsborgere har de ”rigtige” holdninger, er langtfra ny. Faktisk foreslog tidligere folketingsmedlem Naser Khader noget lignende allerede i 2015, og han blev dengang kritiseret for at ville indføre sindelagskontrol.
Sidste år undersøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet så, om det rent faktisk kunne lade sig gøre. Om Danmark for eksempel kunne gøre som Østrig og Schweiz, hvor ansøgerne bliver interviewet eller skal svare på spørgeskemaer for at screene bl.a. deres demokratiske værdier.
Det kan man godt i Danmark, konkluderede ministeriet:
»Der vurderes ikke umiddelbart at være noget retligt til hinder for at etablere en ordning med individuelle samtaler med henblik på at afdække ansøgernes holdning til demokrati og frihedsrettigheder i forbindelse med processen ved ansøgning om dansk statsborgerskab,« lød det i et notat.
Dog kan manøvren hurtig blive dyr og meget tidskrævende, og ordningen rejser en »række vanskelige juridiske og administrative spørgsmål«, som først skal afklares, tilføjede ministeriet og remsede op:
Præcis hvilke oplysninger om folk skal indhentes for at give et retvisende billede af personens sindelag? Hvordan skal man skaffe oplysningerne? Hvordan skal hele molevitten vægtes bagefter – og af hvem?
Hvis det er Folketingets Indfødsretsudvalg, som skal stå for at interviewe de ca. 5.000 årlige statsborgerskabsansøgere, forventer ministeriet længere sagsbehandlingstid og en »meget stor« forøgelse af mængden af sager, der skal forelægges udvalget.
En afgørende forskel
Endelig er der den afgørende forskel, at Schweiz og Østrig tildeler statsborgerskaber rent administrativt via de offentlige myndigheder, mens det i Danmark alene er Folketinget, som kan give statsborgerskab. Det skyldes Grundloven.
Derfor går det ikke, hvis embedsmænd skal foretage subjektive vurderinger af en ansøger ved en form for profilering. Afgørelsen skal ligge hos Folketinget.
Som det er i dag, får kommende statsborgere allerede testet deres viden om danske værdier i indfødsretstesten, som skal bestås for at kunne få et dansk pas. Desuden skal ansøgerne skrive under på, at de vil overholde Grundloven og respektere grundlæggende demokratiske værdier. De skal også give et håndtryk under en ceremoni.
Det er nok for Mohammad Rona og Moderaterne.
Men kan man ikke bare snyde med det? LA’s ønske er vel at kommet et spadestik dybere.
»Du kan snyde med alt muligt. Man kan også mene noget helt nyt, indtil man har fået sit danske pas, og så vende tilbage til sit gamle jeg. Jeg mener bare, vi er ude et sted, hvor vi får svært ved at bunde.«