Regeringen hævder, at solceller vil skabe job i landdistrikterne – men den aner ikke, om det er rigtigt
Solcelleparker er ikke kun godt for den grønne omstilling. De kan ligefrem være et væksteventyr, der skaber »tusinder af grønne job« og udvikling i de kommuner, som huser dem. Det har regeringen gang på gang sagt. Der er bare et problem: Man har ikke tal eller dokumentation for det.
Regeringen har hævdet det.
Nogle af landets førende politikere har hævdet det.
Den massive udbygning af solceller er ikke bare en god idé af hensyn til klimaet og omstillingen væk fra brugen af russisk gas. Det er også godt for lokalområderne.
Der er nemlig masser af jobs og arbejdspladser i at lægge jord til en energipark.