Økonom: Advarslerne om danskernes arbejdsmoral har taget overhånd
Intet tyder på, at danskernes arbejdsmoral bliver et problem lige foreløbigt, påpeger økonom Anders Bruun Jonassen. Han advarer om, at »pessimistiske forudsigelser« og dystre advarsler kan få unødvendige konsekvenser.
Danskernes fremtidige arbejdsmoral er det seneste år blevet betvivlet i en voldsom grad.
Oftest fulgt af dystre forudsigelser for velfærdssamfundet.
Bange anelser har fået toneangivende stemmer i samfundsdebatten – som statsminister Mette Frederiksen og topøkonom Nina Smith – til at hamre til alarmklokkerne med advarsler om, at velfærdsstaten trues på sin overlevelse, hvis danskerne går ned i arbejdstid i fremtiden.
Og så er der Anders Bruun Jonassen.
Han ønsker nu at puste gevaldigt til de sorte skyer, der på det seneste er blevet hejst i horisonten.