Fortsæt til indhold
Politik

En mand med 13 børn fra Esbjerg sagde noget, der har sat sig i Bertel Haarder: »Det vidner om, hvor langt ude nogle indvandrere er«

En af Venstres store nestorer – Bertel Haarder – stempler nu ind i den glohede udlændingedebat. Han er enig med to V-ministre i, at alt for mange indvandrere og efterkommere ikke har taget danske værdier til sig. Og kommer med en kontant besked til dem, der synes, at tonen er for hård.

Bertel Haarder har intet imod, at udlændinge skal gennem en demokratisamtale for at få statsborgerskab, siger han nu. Foto: Claus Bonnerup

Han var den første af sin slags. Han modtog store verbale tæsk for de debatter samt historiske og kontroversielle stramninger af udlændingelovgivningen, han gennemførte.

Derfor lytter man til ham. Både i Venstre. Og i dansk politik, hvor udlændingedebatten i disse uger brænder for fuld kraft.

Danmarks første integrationsminister, Bertel Haarder (V), kommer nu med ubetinget opbakning til den værdikamp, som to yngre Venstre-ministre Marie Bjerre og Morten Dahlin slår på tromme for i et interview med Jyllands-Posten.

Oven på et par hidsige uger i dansk udlændingepolitik – med Socialdemokratiets Frederik Vad og ”den tredje erkendelse” i centrum – kommer de med et opråb.

Herboende indvandrere og efterkommere skal ikke bare integrere sig.

Nej, de skal assimilere sig.

»Kommer man til Danmark, bliver man nødt til at købe fuldt ind på den værdimæssige pakke,« siger ligestillingsminister Marie Bjerre i interviewet.

Lidt groft stillet op siger de:

  • Majoritets- og minoritetsdanskere skal ikke bøje sig mod hinanden. I stedet skal minoriteter tilpasse sig danske værdier uden at kræve »særhensyn«.
  • Man kan sagtens spise falafel juleaften og udøve sin tro, siger de to. Der er tale om værdimæssig tilpasning, ikke fuld kulturel assimilation.

Bertel Haarder er enig:

»Som liberal grundtvigianer er jeg meget glad for det interview. De holder tungen lige i munden og taler ikke om generel assimilation, men om værdimæssig assimilation.«

Ligestillingsminister Marie Bjerre og kirkeminister Morten Dahlin blæser til kamp for værdimæssig assimilation. Foto: Stine Bidstrup

»Man må selvfølgelig gerne have en anden religion og på en række punkter en anden opfattelse end de fleste danskere. Men de fundamentale værdier, vores samfund hviler på – og som mellem en tredjedel og en fjerdedel af indvandrerne ikke deler – dem vil de to ministre stå fast på,« siger Bertel Haarder.

Risikerer man ikke, at det ender i tankekontrol og manglende åndsfrihed?

»Folk må gerne have andre holdninger. Men hvis de praktiserer meninger, der strider mod danske værdier, har de et problem. Og de skal være klar over, at samfundet vil modarbejde det.«

»Gammeldags rettroende katolik«

I interviewet taler Marie Bjerre og Morten Dahlin meget om at tage danske værdier til sig. Spørgsmålet er, hvad det præcist vil sige.

Der findes kommunister, der ikke vil afvise vold i forbindelse med en forestillet revolution. Det er kun få år siden, at transkønnethed blev fjernet fra listen over anerkendte psykiske sygdomme. Og der findes præster i folkekirken, der vægrer sig ved at vie homoseksuelle.

Bertel Haarder, kan du forstå, hvis nogen slår sig på idéen om et fast defineret sæt af danske værdier?

»Man skal absolut have lov til at være gammeldags rettroende katolik med det syn på abort og kvindelige præster, der følger med. Man skal også have lov til at være ortodoks jøde med alt, hvad det indebærer. Og det er jo ikke så lidt.«

Man skal »selvfølgelig« også have lov at være ortodoks muslim, siger han:

»Det siger de to ministre også. Men man må ikke praktisere de dele af islam og sharia, som berøver ens døtre og ægtefæller de rettigheder, man har i Danmark.«

Munden fri, hænderne bundet

De to Venstre-profiler raser især mod islamiske ægteskabskontrakter. Mod kønsopdelt svømmeundervisning. Ligesom de kalder det et »problem, at unge kvinder bliver tvunget til at gå med tørklæde«.

Ægteskabskontrakterne vil regeringen lovgive imod. Men ellers har de to ministre ikke meget konkret at følge deres tanker op med.

Bertel Harder var fra 2001-2005 integrationsminister og stod bl.a. bag indførelsen af 24-årsreglen. Foto: Thomas Borberg

De vil nemlig lade det være op til den enkelte kommune at gøre noget ved kønsopdelt svømmeundervisning. Ligesom de ikke vil forbyde hovedtørklæder i skolerne.

Bertel Haarder, hvis man virkelig kræver værdimæssig assimilation, hvorfor så ikke følge op med lovgivning?

»Det er en fundamental liberal læresætning, at man godt kan være imod noget uden at forbyde det. Folketingsmedlemmer og ministre er ikke nødvendigvis er klogere end kommunalbestyrelser eller svømmehaller.«

De to ministre åbner også for, at udlændinge skal have en demokratisamtale, hvis de vil have statsborgerskab.

Hvad synes du om det?

»Jeg har ikke spor imod demokratisamtaler. De kunne jo så munde ud i, at man skal skrive under på, at man har forstået det, der har været talt om.«

Er det ikke sindelagskontrol?

»Nej. Man må stadig tænke, hvad man vil – f.eks. om piger og kvinder. Man må bare ikke undertrykke dem. Der er forskel på tanker og handling. Grundtvig havde et meget godt mantra, som lød: munden fri, men hænderne bundet.«

For fintfølende?

Særligt to tal går igen i Venstre-ministrenes opråb. En undersøgelse fra 2020, der viser, hver fjerde unge ikkevestlige efterkommer ikke tror, at hendes/hans familie fuldt ud vil give dem lov til selv at vælge ægtefælle. Og en meningsmåling i Jyllands-Posten fra 2015. Ifølge den mener over en tredjedel af danske muslimer, at fundamentet for dansk lovgivning bør være Koranen eller en blanding af Grundloven og Koranen.

»De to tal viser meget godt, at det er en forholdsvis stor andel som ikke er værdimæssigt assimilerede,« siger Morten Dahlin.

Bertel Haarder, hvor mange i Danmark er, som du ser det, ikke værdimæssigt assimilerede?

»Jeg har ikke bedre tal end de to ministre, og jeg er temmelig chokeret over dem. Jeg husker en far til 13 børn i Esbjerg, som svor på, at ingen af hans døtre skulle giftes med danskere. Det vidner om, hvor langt ude nogle af indvandrerne er.«

Kan du forstå, at dem, som har taget danske værdier til sig, slår sig på den her debat og føler sig hængt ud?

»Mange velintegrerede kan ikke lide den debat, fordi de føler, at alle bliver mistænkeliggjort. Til det er mit svar næsten som Mette Frederiksens: Lev med det.«

»Vi er nødt til at have den debat, for ellers kan vi ikke gøre noget ved problemerne. Og der er jo problemer. Ingen siger, at det er alle. Men man er nødt til at erkende, at det er forbløffende mange.«

Er folk med minoritetsbaggrund for fintfølende?

»Ja, nogle af dem er. Det gælder blandt andre Isam B. Jeg har lige haft et langt interview med ham i DK4. Han er spændende, men for fintfølende. Han mangler forståelse for, at der er en værdimæssig kamp, vi er nødt til at kæmpe.«