Fortsæt til indhold
Politik

Oplysninger om store bededag mørkelægges: Hvem kendte til ekstraregning på 200 mio. kr.?

Gevinsten ved at afskaffe store bededag udhules med et trecifret millionbeløb. Det forløb har et ministerium afvist at give aktindsigt i. De mørkelagte dokumenter omhandler bl.a. regeringens økonomiudvalg.

En ekstraregning på 200 mio. kr. gør afskaffelsen af store bededag til en mindre god forretning, end regeringen sagde sidste år.

Hvem kendte til ekstraregningen? Og var der tale om oplysninger, som ministre i regeringen personligt kendte til, men som de ikke fortalte til Folketinget?

Det forløb har Beskæftigelsesministeriet afvist at give aktindsigt i.