Blå bloks førstemand skifter kurs: Skruer ned for liberale sparekrav og skatteløfter
Få dage før Liberal Alliances landsmøde annoncerer partiformand Alex Vanopslagh nu i Jyllands-Posten et opsigtsvækkende kursskifte. Partiets nye plan passer lige med en regeringsperiode. Er det en statsminister Vanopslagh, der skal gennemføre den? Her er hans svar.
»Godt at se jer,« kommer det fra Alex Vanopslagh.
Han står let bøjet over et skrivebord i hjørnet af sit formandskontor på Christiansborg og skal lige sætte de sidste markeringer i sine papirer med en overstregningstusch.
Han er på vej med en vigtig politisk melding, og der skal være styr på detaljerne.
Det er en melding, som gør op med centrale dele af Liberal Alliances økonomiske politik.