Regeringen kritiseres for at svigte Israel: »Den har stillet sig på den forkerte side,« lyder kritikken
Israels ambassadør i Danmark og to oppositionspartier kritiserer nu regeringen for at gå imod Israels interesser i krigen mod Hamas. Til gengæld jubler Hamas.
Kort før midnat tirsdag traf den danske regering et valg på FN’s generalforsamling, som vækker undren og kritik fra flere kanter.
Valget angår krigen mellem den palæstinensiske terrororganisation Hamas og Israel, og hidtil har regeringen og i særdeleshed statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykt fuldtonet opbakning til sidstnævnte.
Men sent tirsdag aften valgte regeringen at gå stik imod Israels interesser.
Israelerne raser. Hamas jubler.
Og nu anklager flere oppositionspartier regeringen for at lave en kovending, som ifølge dem antyder en vaklen i den danske opbakning til Israel.