Bag Mette Frederiksens opbakning til Israel lurer et helt andet spørgsmål
Mette Frederiksen har gjort sig bemærket med sin tydelige støtte til Israel i de seneste uger. Der er i hvert fald tre grunde til statsministerens opbakning.
Normalt plejer det at følge nogenlunde den samme drejebog.
Vi har set det alt for mange gange: Når der er sket et terrorangreb i Oslo, Paris eller London, kommer først de chokerede reaktioner. Støtteerklæringer og tårer. Flagene på Facebook. Så et fakkeloptog, taler og sange. ”Kringsatt av fiender”, og nu står vi sammen, skulder ved skulder.
Men når terrorangrebet finder sted midt i den israelsk-palæstinensiske konflikt, kan drejebogen for danske politikere godt smides i skraldespanden.