Nu siger Venstre og Moderaterne nej i følelsesladet debat: Går ikke ind for juridisk kønsskifte til små børn
En af de store debatter på LGBT+-området splitter nu regeringspartierne. Socialdemokratiet har foreslået helt at fjerne aldersgrænse, men det afviser Venstre, mens Moderaterne kun vil sænke den til 15 år. Ministre er tavse, mens S-ordfører erkender, at der er uenighed.
Intern uenighed bryder nu ud mellem regeringspartierne i en af de senere års mest følelsesladede værdidebatter på LGBT+-området.
Hvor gammel skal man være, før man kan skifte juridisk køn?
Inden folketingsvalget vakte det opsigt, da den daværende S-regering foreslog at fjerne den nuværende aldersgrænse på 18 år, så helt små børn kan skifte køn i cpr-registret.