Fortsæt til indhold
Politik

Mette Frederiksens ældrecheck skal betales med klimapenge. Nu siger ung S-kandidat fra

Folketingskandidat Nikoline Prehn (S) afviser at lade den grønne omstilling betale for inflationshjælp til de ældre, sådan som Mette Frederiksen foreslår.

Et af Socialdemokratiets unge håb går nu frem, med en direkte kritik af at statsminister Mette Frederiksens valgløfte om en ny ældrecheck skal betales med klimapenge.

Det er »virkelig ærgerligt og kritisabelt«, at den grønne omstilling skal holde for, siger folketingskandidat Nikoline Prehn.