Fortsæt til indhold
FE-sagen

Blå partier har luget ud i krav til kulegravning af FE-sagen

De borgerlige har tilsyneladende indgået et kompromis for at stå samlet om udspil til undersøgelse af FE-sagen. DF og LA har haft ønsker til en kommissionsundersøgelse, som ikke er med i udspillet. Regeringens støttepartier kalder udspillet tyndt.

Foran FE's hovedkvarter på Kastellet i København fremlagde formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, de borgerlige partiers bud på, hvad der skal undersøges i FE-sagen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var ryddet ud i de værste tidsler, da de seks borgerlige partier onsdag fremlagde deres bud på en undersøgelse af FE-sagen.

Forslaget indeholder tre temaer, som skal undersøges af en kommission. Men andre temaer, som kunne give anledning til splid, var udeladt.