Regeringen vil lægge midlertidigt loft på huslejestigninger

Udlejere kan lige nu lade huslejen stige, så den følger den generelle inflation. Det vil regeringen bremse.

Artiklens øverste billede
Titusindvis af lejere risikerer store huslejestigninger på grund af den høje inflation. Arkivfoto: Finn Frandsen

Regeringen foreslår, at der for en tid lægges et loft over, hvor meget private udlejere må lade huslejerne stige.

Udlejere har nemlig ifølge lejeloven lov til at lade huslejen følge inflationen, som i øjeblikket er den højeste i 39 år.

- Der er ikke nogen tvivl om, at med den meget voldsomme inflation, som vi har i øjeblikket, så er der mange grupper, som bliver ramt, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

- Vi har en situation på det private lejemarked, hvor nogle lejere kan se frem til meget voldsomme lejestigninger, siger han.

Loftet skal være midlertidigt og lyde på en stigning på maksimalt fire procent over to år. Inflationen blev i juli opgjort til 8,7 procent.

Ministeren fortæller, at det skal have form af et straksindgreb, så det kommer til gælde eksisterende lejekontrakter og ikke kun de lejekontrakter, som bliver indgået fremover.

Det vil også med tilbagevirkende kraft gælde huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder.

- Det er klart, at når der er en mulighed for, at udlejerne kan sætte lejen op med potentielt 8-9 procent, så er der jo risiko for, at nogle også vil gøre det. Og det kan få voldsomme konsekvenser, siger Christian Rabjerg Madsen.

Regeringen foreslår desuden, at der indføres et nyt permanent indeks til at regulere huslejen. Det indeks skal ifølge Christian Rabjerg Madsen helst være uafhængig de stigende fødevarepriser og energipriser.

Regeringen har flere gange sagt, det ikke er muligt at kompensere alle for den stigende inflation.

Samtidig har regeringen også flere gange sagt, at man skal passe med at skubbe yderligere til inflationen. Det mener Christian Rabjerg Madsen ikke, at regeringens nye forslag gør.

- Årsagen til, at det her forslag ikke skubber yderligere til inflationen, er, at vi ikke pumper mere økonomi ud i samfundet, siger han.

Adspurgt hvorfor det netop er lejerne, der skal have hjælp, svarer Christian Rabjerg Madsen:

- Det er den kloge, ansvarlige og balancerede måde at gå til inflationen, nemlig at hjælpe målrettet hvor der er et behov og på en måde, så vi ikke kommer til at gøre inflationsproblemet værre, siger han.

Forslaget kommer forud for, at Socialdemokratiet senere tirsdag holder pressemøde i Odense i forbindelse med partiets årlige sommergruppemøde.

For at få forslaget gjort til virkelighed, skal et flertal i Folketinget bakke op, og der skal ny lovgivning til.

Cirka 180.000 danskere, der bor til leje hos private udlejere, kan ifølge Lejernes Landsorganisation, risikere at få en højere husleje efter årsskiftet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.