Tesfaye: Fodbold er ikke opera - der skal være plads til fest

Repræsentanter er enig med minister om, at der skal gøres mere for, at festen ikke eskalerer ved fodboldkampe.

Artiklens øverste billede
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) mødes med fodboldens aktører for at sætte ind over for vold og hærværk. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Et ekspertudvalg skal til oktober komme med bud på, hvordan der kan gøres op med vold og hærværk i forbindelse med fodboldkampe på danske stadions.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) er åben for det meste, men der skal være plads til festen, siger han søndag efter et møde med en række repræsentanter fra fodboldens verden.

- Det skal ikke være en tur i operaen, vi er til fodbold, der må gerne være gang i den.

- Uanset om vi er der med vores børn eller andet, skal der være plads til en pølse og en øl, siger Tesfaye, der selv er glødende AGF-tilhænger.

Ministeren mødtes med repræsentanter fra en række fodboldklubber, Divisionsforeningen, DBU, politiet og danske fanklubber for at udveksle idéer, som skal sikre mere tryghed i forbindelse med fodboldkampe.

Mødet sker i kølvandet på den seneste tids sager om uro og vold både under og efter fodboldkampe.

Direktør Claus Thomsen fra Divisionsforeningen mener, at der er tale om en lille gruppe.

- Vi er enige om, at det er en meget lille gruppe, som ikke skal komme ind på stadion eller opføre sig ordentligt, mens de er der, siger han.

Han mener, at et det nationale hooligan-register er en god idé på papiret, men at det er ”svært anvendeligt i praksis”, da det ikke kan bruges ved indgangskontrol.

Sarah Agerklint, som er formand for Brøndby Support - fanklubben for Brøndby IF - fortæller til Ritzau, at hun er glad for, at fanklubberne bliver inviteret med, og er en del af arbejdet.

- Dialogen omkring bordet var rigtig god, og den viste, at vi alle sammen har det samme udgangspunkt. Nemlig at sikre, at de mange kan gå til fodbold, og eventuelt sikre, at de få, der går over grænserne, holdes væk, siger hun.

Det er ambitionen, at regeringen kan præsentere en aftale på området, når Folketinget åbner i oktober. Det siger justitsministeren til Ritzau efter pressemødet.

- Det vigtigste for mig er at have noget godt klar, og ikke noget hurtigt klart. Så hvis det trækker længere ud, må det gøre det, siger Mattias Tesfaye.

Ministeren tilføjer, at han mener, det er vigtigt, at fodboldens aktører er en del af løsningen, hvis det skal blive en god løsning.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.