Fortsæt til indhold
Politik

Ærlig Morten Messerschmidt om Dansk Folkepartis fremtid: »Mit sigte er ikke næste folketingsvalg. Mit sigte er næste folketingsvalg igen«

Morten Messerschmidt har udadtil været nej-sidens ansigt under afstemningen om forsvarsforbeholdet, men det har ikke hjulpet Dansk Folkeparti i meningsmålingerne. Snarere tværtimod. DF's formand erkender nu, at genopbygningen kan tage årevis – og kommer samtidig med en stikpille til Kristian Thulesen Dahl, der højst overraskende ikke mødte op til partiets valgfest.

Morten Messerschmidt er i høj grad blevet kaldt nej-sidens ansigt i den kampagne, der onsdag aften endte med et forsmædeligt nederlag.

Dansk Folkepartis formand har undervejs tilmed måtte døje med dårlige målinger for sit eget parti.

Forleden viste en dugfrisk Voxmeter-måling, at partiet kun ligger til fire procent af stemmerne.

Nu erkender Morten Messerschmidt, at Dansk Folkepartis genrejsning ikke kommer på denne side af et folketingsvalg.