Folketinget har godkendt at sende op mod 1.000 soldater til Letland
Et forslag om at bidrage yderligere til Nato efter Ruslands invasion af Ukraine er torsdag godkendt.
/ritzau/
Ifølge Jeppe Kofod er øgningen af Danmarks bidrag til Nato »et klart signal til de baltiske lande om, at vi tager deres sikkerhedssituation alvorligt.« Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Danmarks bidrag til forsvarsalliancen Nato bliver nu øget markant både til vands, til lands og i luften.
Torsdag formiddag har et bredt flertal i Folketinget stemt for regeringens beslutningsforslag om øget militært bidrag. Kun Enhedslisten og Frie Grønne stemte imod.
Bidraget omfatter blandt andet op mod 1.000 soldater. De skal udstationeres i Letland.
- Det er et klart signal til de baltiske lande om, at vi tager deres sikkerhedssituation alvorligt, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fra Folketingets talerstol.
Ud over kampbataljonsgruppen stiller Danmark også et overvågningsfly, en fregat og mobil luftforsvarsradar til rådighed for Nato.
Bataljonen består af cirka 800 soldater og i perioder op til 200 støttesoldater.
Allerede fredag vil Forsvaret påbegynde deployeringen af materiel og køretøjer fra kampbataljonen.
De forventes at være klar til at indgå i Natos kommando i Letland fra begyndelsen af maj.
- Endnu en gang tak til vores soldater for, at I påtager det ansvar, og til Folketinget for den brede opbakning. Det er et vigtigt signal, vi får sendt til vores soldater, at vi er stolte af den kamp, de påtager sig, og den indsats de gør, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).
Det område, som det danske bidrag skal operere i, forventes hovedsageligt at være Natos østligst liggende lande som for eksempel Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien.
Læs også
Senere i dag vil Jeppe Kofod og Morten Bødskov holde pressemøde om bidraget på Antvorskov Kaserne, hvor kampbataljonen har til huse.
Forud for pressemødet bliver der afholdt udsendelsesparade.
I modsætning til lovforslag, der skal behandles tre gange i Folketingssalen, skal beslutningsforslag kun behandles to gange i Folketingssalen, før det kan vedtages.
»Mit barn har det fint. Hun leger, hun trives, hun taler flydende. Der bør kanaliseres nul ekstra offentlige kroner hen i nærheden af mit barn.«
Forældrene ved som udgangspunkt bedst og vil deres barn det bedste, lyder det fra tænketank, som efterlyser frie og lige rammer omkring familielivet og flere valgmuligheder til familierne.
VW-ejer havde lige fået bilen serviceret. Så dukkede fejlene op én efter én
I knap seks år havde ejeren betalt 558 kr. om måneden for at få bilen vedligeholdt. Et uvildigt tjek kort før serviceaftalens udløb afslørede tre fejl og mangler. Én af dem kunne have bragt andre trafikanter i fare.
Sådan undgår de professionelle at blive manipuleret: Glem de stirrende øjne. Det handler om noget helt andet
Verdens mest omtalte dokumentar om biotech-svindleren Elizabeth Holmes efterlader os med et ubesvaret spørgsmål: Hvordan beskytter vi os mod dem, der lyver?
Elprisen hamrer op: Nye danske energihandlere står klar
Energihandlerne tjente styrtende med penge under energikrisen i 2022. Nu er energipriserne igen skyhøje, og det er i mellemtiden piblet frem med nye energihandlere, som står klar.
De har lige lavet skatteaftalen. Nu skændes SF og Moderaterne: »Svarer til at sige, at Danmark slog Norge«
Ifølge ministeren vanker der skattelettelser for 11 mia. kr. Men den fortælling går SF nu i rette med. Faktisk sår politisk ordfører tvivl om, hvorvidt regeringen overhovedet leverer skattelettelser.
LA vil forbyde tørklæder i skolen og ændrer mening. Noget har ændret sig i partiet, siger Vermund
Liberal Alliance har før været imod et forbud mod tørklæder i grundskolerne, inkl. de muslimske friskoler. Sådan er det ikke længere, og det er udtryk for en større bevægelse i partiet, siger udlændingeordfører Pernille Vermund.