Regeringen lover ny folkeafstemning, hvis der kommer overstatslig hær

Udenrigsminister afviser, at forsvarssamarbejdet bliver overstatsligt og lover folkeafstemning, hvis det sker.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) garanterer, at regeringen vil udskrive en ny folkeafstemning, hvis EU's forsvarssamarbejde mod forventning bliver lavet om til et overstatsligt samarbejde uden vetoret over for udsendelse af danske soldater Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regeringen garanterer, at der vil komme en ny folkeafstemning i Danmark, hvis forsvarssamarbejdet i EU mod forventning skulle blive overstatsligt.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Det er fuldstændigt utænkeligt, at der kommer et forslag om en traktat med en overstatslig hær. Det vil Europas lande aldrig gå med til.

- Men selv hvis det skulle ske, så garanterer jeg, at regeringen vil insistere på en folkeafstemning. Og regeringen vil anbefale, at man stemmer nej, siger Jeppe Kofod.

Udmeldingen kommer, efter at Jyllands-Posten har skrevet, at regeringen afviser at give en garanti for en ny folkeafstemning.

Spørgsmålet er centralt i debatten forud for folkeafstemningen, fordi et overstatsligt samarbejde vil være markant mere forpligtende end det nuværende samarbejde, som danskerne skal stemme om 1. juni.

I dag er forsvarssamarbejdet i EU mellemstatsligt. Det vil sige, at EU-landene skal være enige, før soldater fra EU-landene kan sendes ud. Med andre ord har EU-landene veto mod at sende soldater ud på EU-missioner.

Hvis samarbejdet bliver overstatsligt vil den vetoret forsvinde. Dermed kunne Danmark i teorien havne i den situation, at danske soldater blev sendt ud på en EU-mission, som Danmark var imod.

- Jeg kan garantere for, at Socialdemokratiet vil være imod at gøre samarbejdet overstatsligt. Og jeg har også til gode at se andre partier i Folketinget, som ikke vil være imod, siger Jeppe Kofod.

Udenrigsministerens forventning er, at et samlet Folketing - inklusive ja-partierne - vil anbefale danskerne at stemme nej, hvis det mod forventning skulle blive aktuelt med en ny folkeafstemning.

Hos ja-partierne er man på linje med Kofod. Eksempelvis siger politisk ordfører Mette Abildgaard:

- Det er grundlæggende for De Konservative, at det er Danmark og i det danske Folketing, at vi træffer beslutninger om at sende danske soldater ud på missioner. Det er et særligt ansvar.

Politisk ordfører Sophie Løhde (V) henviser til Grundlovens paragraf 20, der ifølge Løhde sikrer, at danskerne skal høres først, hvis der skal afgives suverænitet.

- Det er simpelthen sikret i Grundloven, at kun Folketinget kan sende danske soldater i krig. Det står fuldstændig fast, og det kan et forbehold eller en EU-traktat ikke lave om på, siger hun i en skriftlig kommentar.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, tilføjer i en skriftlig kommentar:

- Hvis det absurde nogensinde skulle ske, at nogen forestillede sig et overstatsligt samarbejde i EU, hvor et flertal - modsat som i Nato - skulle kunne diktere et medlemsland at gøre det, ja, så vil vi også gerne garantere en folkeafstemning om det.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som anbefaler et nej 1. juni, giver ikke meget for garantien om en eventuel ny folkeafstemning.

- Vi har i Danmark ikke tradition for at holde folkeafstemninger, når man afskaffer vetoretten. Skal man have en garanti, man kan tro på, skal det stå direkte i loven, og det gør det ikke i den lovtekst, som regeringen har sendt i høring, siger han.

Enhedslistens forsvarsordfører, Peder Hvelplund, er enig med DF-formanden. Enhedslisten er som DF et nej-parti til folkeafstemningen 1. juni.

- Hvis garantien skal have et reelt indhold, er det klart, at den skal fremgå af loven, siger Hvelplund.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.