Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl: Kan Mette Frederiksen udnytte situationen?
Mette Frederiksen har i virkeligheden langt større sager at håndtere, siger Jyllands-Postens politiske analytiker, efter Benny Engelbrecht torsdag blev væltet.
Mette Frederiksen kunne torsdag aften gå i gang med at fundere over, hvem der skal være hendes regerings nye transportminister.
Det er hun tvunget til, fordi Benny Engelbrecht trak sig fra posten, efter at støttepartiet Enhedslisten tidligt på aftenen erklærede mistillid til ham i en sag om manglende CO2-beregninger under infrastrukturforliget i 2021.