JP's politiske analytiker: Situationen i blå blok er nærmest historisk

Flere partier på den borgerlige fløj presser på for, at De Konservatives Søren Pape Poulsen melder klart ud, om han vil gå efter statsministerposten eller ej. En duel mellem Pape og Jakob Ellemann-Jensen vil kunne ramme sammenholdet i blå blok, vurderer Jyllands-Postens politiske analytiker.

Artiklens øverste billede
Hvem vil være statsminister? Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen (t.v.) er kandidat til posten, mens De Konservatives Søren Pape Poulsen tøver med at svare på, om han også går efter at indtage Statsministeriet. Arkivfoto: Jens Dresling

Magtforholdene blandt de borgerlige partier er under kraftig forandring.

Det understreger Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, efter at Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, i et interview har givet udtryk for, at han anser De Konservatives Søren Pape Poulsen som en mulig statsministerkandidat.

Tidligere har LA-lederen ellers utvetydigt bakket op om Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen som blå bloks bud på en statsminister, men nu lyder der andre toner.

»Jeg har den opfattelse, at Søren Pape er statsministerkandidat. Han fedtspiller bare lidt endnu,« siger Alex Vanopslagh om det faktum, at De Konservatives leder ikke officielt har sagt, at han går efter at blive statsminister.

Niels Th. Dahl anser meldingen fra Alex Vanopslagh som »endnu et tegn på, at der er nogle tektoniske plader, der har forrykket sig i den borgerlige blok«:

»Venstres førstefødselsret til at være borgerlig statsministerkandidat er ganske enkelt væk. Som det ser ud lige nu, kan Ellemann kun regne med sit eget partis mandater. Det nærmer sig noget, man kan kalde historisk,« siger Niels Th. Dahl.

»Rivaliseringen risikerer i det lange løb at udfordre sammenholdet i blå blok. I øjeblikket går det faktisk ret godt mellem Venstre og De Konservative, og der er ret tæt koordination og møder mellem Ellemann og Pape. Men det er klart, at de også holder nøje øje med og vogter på hinanden. Idyllen vil blive sværere og sværere at opretholde, jo nærmere folketingsvalget kommer,« fortsætter Jyllands-Postens politiske analytiker.

I Folketinget er Venstre det største borgerlige parti, men hvis der skulle holdes valg i morgen, så tyder meningsmålinger på, at De Konservative vil overtage den rolle.

Også Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne presser på for at få Søren Pape Poulsen ud af busken og svare klart på, om han er statsministerkandidat eller ej. Nye Borgerlige har ikke behov for at skynde på den konservative leder, og ligesom de øvrige partier på den borgerlige fløj venter partiet med at tage endelig stilling til, hvem det vil pege på, hvis både Ellemann og Pape skulle bejle til statsministerposten.

»Presset begynder også nu at kunne mærkes på Papes skuldre. Der er grænser for, hvor langt han kan trække den, nu hvor der faktisk er fire partier i Folketinget, der overvejer at pege på ham som statsminister. For hver dag, der går frem mod valget, vil han blive afkrævet flere og flere svar,« siger Niels Th. Dahl.

Den politiske analytiker peger på, at interviewet også siger noget interessant om Alex Vanopslagh og hans version af Liberal Alliance.

»Det er et langt mindre ideologisk liberalt parti i forhold til tidligere. Når Vanopslagh overhovedet kan overveje at pege på en konservativ statsministerkandidat, skyldes det, at LA på spørgsmål om f.eks. udlændingepolitik, uddannelsespolitik, identitetspolitik og selv forsvarspolitik har rykket sig i en mere konservativ og klassisk borgerlig retning,« vurderer Niels Th. Dahl.

Søren Pape Poulsen udtaler i en skriftlig kommentar, at han inden næste valg nok skal fortælle, om han vil være statsminister.

»Når jeg ikke siger noget tydeligt nu, er det fordi, at selv om vores meningsmålinger er højtflyvende, har vi aktuelt 13 mandater.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.