Topembedsmand studsede ikke over hastelov til minkaflivning

Topembedsmand delte ikke varsel om hastelovforslag med hjemmel til minkaflivning med Statsministeriets top.

Torsdag bliver den centrale embedsmand, departementsråd Pelle Pape, i Statsministeriet afhørt af Minkkommissionen.

En del af kommissionens opgave er at kortlægge, hvordan ministerier reagerede, da de blev oplyst, at der manglede hjemmel til at aflive alle danske mink.

Tre dage efter at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen havde præsenteret, at alle mink skulle aflives, blev Statsministeriet varslet om, at der var et hastelovforslag på vej.

Hasteloven skulle skabe lovgrundlag for at kræve alle mink aflivet.

Mailen landede blandt andet hos Pelle Pape, der som departementsråd umiddelbart er under departementschef Barbara Bertelsen i Statsministeriet.

Men topembedsmanden studsede ikke over, at en sådan hastelov var på vej. Og han orienterede derfor ikke sin chef, forklarer han torsdag.

Pelle Pape får varslet som en mail fra en anden medarbejder i Statsministeriet - en kontorchef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, som skulle skrive loven.

I mailen, som Pelle Pape modtager, står som det første:

- MFVM (Miljø- og Fødevareministeriet, red.) har ringet og varslet et hastelovforslag om midlertidigt forbud mod mink, herunder med hjemmel til at slå mink ned i hele landet samt med hjemmel til ekspropriation.

Adspurgt til mailen forklarede Pelle Pape, at han ikke umiddelbart overvejede at orientere sin chef, Barbara Bertelsen.

- Jeg opdager ikke, at det her er problematisk, siger han torsdag.

Ifølge Pelle Pape havde henvendelsen i hans øjne ikke karakter af en rød alarm. Blandt andet fordi det var en henvendelse fra en kontorchef.

En kontorchef har en afdelingschef og departementschef over sig i et ministeriums hierarki.

- Det ville være mærkeligt for mig at gå videre med meldinger fra kontorchefer fra andre ministerier, uden at det er clearet højere oppe.

Han havde ventet, at hvis der var et problem af den karakter, ville beskeden være kommet fra en højere placeret medarbejder.

- Som minimum en afdelingschef – og hvis det var noget, der involverede Statsministeriet, ville jeg også forvente departementschefen, sagde han til kommissionen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.