Fortsæt til indhold
Politik

Inger Støjberg styrer mod udgangen – og vil være i salen, når der skal stemmes

Der er nu flere mandater, der vil smide Støjberg ud af Folketinget end holde hende inde. Selv regner hun med et exit, som skal til afstemning inden jul.

Inger Støjberg er ved at blive skubbet så langt ud på kanten af sin stol, at hun selv forventer at blive væltet og smidt ud af Christiansborg for resten af valgperioden.

Det stod klart dommens dag derpå, hvor der kom flere partier og politikere på listen over dem, der mener, at Støjberg er uværdig til at sidde i Folketinget efter afgørelsen i Rigsretten.