Fortsæt til indhold
Politik
Artiklen opdateres

Ny borgmester fundet i Kolding

Konservatives Knud Erik Langhoff får borgmesterposten i Kolding.

En ny borgmester er på plads i Kolding. Det bliver Knud Erik Langhoff fra Konservative. Dermed bliver hverken Eva Kjer Hansen (V) eller Ville Søvndal (SF) borgmester.

Konstitueringen består udover Konservative af SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Konservative har fået tre mandater i byrådet, SF fire mandater, Radikale Venstre to mandater og Socialdemokratiet fem mandater. Det er samlet 14 af 25 pladser i byrådet.

Konstitueringen er dermed udenom Venstre og spidskandidat Eva Kjer Hansen, som for halvandet år siden flyttede til Kolding med ambitionen om at blive borgmester. Men den drøm er altså brast på valgnatten, selvom Venstre fik ni mandater.

Valget i Kolding var på forhånd trukket op til en kamp, der er blevet kaldt for en »præsidentduel« mellem Eva Kjer Hansen og SF’s Villy Søvndal.

Dansk Folkeparti fik de sidste to pladser i byrådet.