Vrede sygeplejerskers formand skal til møde med Mette Frederiksen

Statsministeren har bedt de i forvejen pressede sygeplejersker om at yde en ekstra indsats.

Artiklens øverste billede
Statsministeren appellerede mandag aften på et pressemøde til, at sygeplejerskerne den kommende tid vil yde en ekstra indsats. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Det har vakt vrede hos landets sygeplejersker, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften bad dem yde en ekstra indsats den kommende tid.

Og tirsdag eftermiddag har Mette Frederiksen så inviteret formanden for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, til et møde i Statsministeriet på baggrund af de mange negative reaktioner.

Grete Christensen repræsenterer de sygeplejersker, som længe har kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold.

Pressemødet mandag aften kom efter en tid med støt stigende coronasmitte.

Og selv om Mette Frederiksen anerkendte, at sundhedspersonalet allerede har travlt, lød den klare besked alligevel:

- Danmark har igen brug for jer. Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen.

I sommer nedlagde sygeplejerskerne arbejdet, indtil regeringen i slutningen af august lavede et lovindgreb, som afsluttede konflikten. Det skete, efter at konflikten havde varet i ti uger.

Indgrebet betyder, at sygeplejerskernes løn vil stige 5,02 procent over de næste tre år. Det er den samme lønstigning, som blev vedtaget i februar til andre ansatte i kommunerne og regionerne.

Statsministerens bøn til sygeplejerskerne har provokeret støttepartierne SF og Enhedslisten.

Partiernes sundhedsordførere, Peder Hvelplund (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF), mener, at regeringen straks skal finde penge til at give sygeplejerskerne en højere løn her og nu.

Mette Frederiksen svarer tirsdag på spørgsmål fra Folketinget under en spørgetime.

Her bad Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, statsministeren svare på, om hun forstår, at appellen om at yde ekstra har medført, at sygeplejersker føler sig trådt på og provokeret.

Til det svarede Mette Frederiksen:

- Det er jo aldrig nogensinde det, der er min intention som statsminister. Det kunne jeg ikke drømme om.

Mødet mellem statsministeren og Grete Christensen finder sted klokken 16.00 i Statsministeriet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.