Politisk flertal dropper brugen af coronarejsevejledninger

Mange vaccinerede har banet vejen for en normalisering af rejsevejledningerne.

Artiklens øverste billede
Et bredt flertal i Folketinget er tirsdag aften blevet enige om en aftale om markante lempelser og forenkling af rejserestriktionerne. Arkivfoto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Rejsevejledningerne normaliseres, så coronasituationen i udlandet som udgangspunkt ikke længere afspejles i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Det er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om tirsdag aften. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Under corona har Udenrigsministeriet brugt farverne grøn, gul, orange og rød i sine rejsevejledninger. Men brugen af de farver droppes altså nu.

Med aftalen vender Udenrigsministeriet tilbage til de normale rejsevejledninger, hvor risikosituationen i et land vurderes ud fra, om der eksempelvis er krig, oprør, terrorrisiko eller udbrud af farlige sygdomme.

Baggrunden for at droppe de særlige rejsevejledninger er, at størstedelen af den danske befolkning er færdigvaccineret imod corona. Det betyder, at corona udgør en mindre fare for befolkningen og samfundet.

Derudover er vaccineudrulningen i Europa fremskreden.

- I dag når vi en milepæl i vores håndtering af covid, når vi nu normaliserer rejsevejledningerne, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Vi går tilbage til den velkendte rejsevejledning, som danskerne kender, fra før pandemien brød ud.

- Det er muligt, fordi langt de fleste danskere nu er vaccineret, siger Kofod.

Med aftalen vil der også blive færre indrejserestriktioner.

De tilbageværende indrejserestriktioner fokuseres på rejsende, der hverken er vaccinerede eller tidligere smittede.

Samtidig opretholdes et beredskab, så de tidligere restriktioner hurtigt kan genindføres, hvis der opstår nye, bekymrende virusvarianter i udlandet.

- I dag er Delta-varianten den mest kendte og dominerende coronavariant i verden.

- Skulle der opstå en ny variant, hvor sundhedsmyndighederne er bekymret, så har vi en mulighed for at farve et land rødt, og dermed træder der en række restriktioner i kraft, blandt andet det at fraråde at rejse til landet, siger Kofod.

Rejsevejledningerne normaliseres fra fredag 15. oktober. Det vil sige op til efterårsferien.

De nye indrejseregler træder i kraft fra mandag 25. oktober.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.