Ulønnet granskningsarbejde af Afghanistan-exit møder kritik

Eksperter fra regeringens referencegruppe skal bruge fritid på at bistå undersøgelse af Afghanistan-forløb.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Jeppe Kofod taler om "en meget grundig, omfangsrig og saglig evaluering af den danske evakueringsindsats" fra Afghanistan. Men eksperterne får ikke løn for arbejdet. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det møder kritik, at den eksterne ekspertgruppe, der skal se myndighedernes evaluering af den danske tilbagetrækning i Afghanistan igennem, forventes at arbejde uden løn.

Kritikken kommer fra to af de i alt ni medlemmer af den såkaldte referencegruppe såvel som politikere fra blå blok.

Det skriver Politiken.

Et af medlemmerne - Jacob Kaarsbo, der er tidligere analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste - finder det ikke kun ”uprofessionelt”.

Han frygter også, at det går ud over gruppens incitament for at dykke ned i sagen.

- De har lagt op til, at det skal være en grundig undersøgelse og en professionel referencegruppe. Og der kommer jeg i klemme i forhold til at afse de timer, som jeg forudser bliver nødvendige, siger Jacob Kaarsbo til Politiken.

Et andet medlem, Jens Serup, som er partner i sikkerhedsfirmaet Guardian, finder det også besynderligt at basere en så vigtig undersøgelse på frivillighed.

Dog står det endnu uklart for ham, hvor meget tid gruppen forventes at bruge.

I sidste uge fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at regeringen havde nedsat en gruppe af eksterne eksperter til at undersøge forløbet omkring den danske tilbagetrækning i Kabul.

Her sagde ministeren blandt andet, at gruppen skulle stå for ”en meget grundig, omfangsrig og saglig evaluering af den danske evakueringsindsats”.

Gruppen fik ifølge Politiken også at vide i sidste uge, at det var forventet, at den ville arbejde frivilligt. Og det vækker harme i blå blok.

Ifølge De Konservatives udenrigsordfører, Marcus Knuth, skriger det til himlen, at ”regeringen forsøger at udsulte undersøgelsen”.

De blå partier har forgæves set mod især Enhedslisten og Radikale Venstre for at få flertal til at nedsætte en undersøgelse af myndighedernes og regeringens indsats udført af eksterne og uvildige eksperter.

Enhedslisten er åben for, at gruppen skal have løn, hvis arbejdet skulle ende med at blive ”mere omfangsrigt”. Hos De Radikale mener man ikke, at der er præcedens for at aflønne folk til denne slags opgaver.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Udenrigsministeriet oplyser til mediet i en skriftlig udtalelse, at referencegruppen arbejder frivilligt og ulønnet ”blandt andet for at sikre fuld uafhængighed”.

Gruppen kan frit komme med kritik under og efter evalueringen, og den vil heller ikke blive taget til indtægt for den endelige rapports ordlyd.

- Det påhviler alene myndighederne, skriver Udenrigsministeriet til Politiken.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.