Toppolitikere enige om et sundhedsvæsen tættere på borgerne: »Men lad os nu lade være med at stikke folk blår i øjnene …«

»Lad os nu lade være med at stikke folk blår i øjnene. Vi kan ikke have alle specialer alle steder i landet.«

Med disse ord opsummerede De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, det dilemma, som politikerne står i:

Alle vil gerne have et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne – men samtidig er det nødvendigt at have store supersygehuse med højtspecialiseret personale for at give danskerne den bedste behandling, når de rammes af alvorlige sygdomme.

Fredag stod en række toppolitikere på scenen ved folkemødet i Skive – Skivemødet – for blandt andet at debattere netop dette: Hvordan sikrer man den rette balance mellem land og by i sundhedsvæsenet?

S-regeringen har en plan om at oprette flere såkaldte nærhospitaler uden for de større byer, så man kan blive behandlet for »helt almindelige og ukomplicerede sygdomme« tættere på sit hjem.

Nærhospitalerne er et af Socialdemokratiets valgløfter, men siden valget er regeringen ikke kommet med konkrete udmeldinger om, hvilke opgaver et nærhospital skal løse.

Men ifølge Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, står danskerne til at blive skuffede.

»Når man lover nærhospitaler, forventer borgerne hospitaler. Men det er ikke nærhospitaler, I laver, det er sundhedshuse,« sagde han henvendt til indenrigsminister Kaare Dybvad.

Sundhedshuse er typisk lægehuse, hvor alment praktiserende læger og speciallæger har klinikker under samme tag, men uden sengekapacitet, akutfunktioner og operationskapacitet. Altså ikke et hospital.

Både Venstre og De Konservative vil dog gerne have flere sundhedshuse i landdistrikterne og bejlede til regeringen for at lave en aftale. Flere gange efterlyste partierne svar på, hvornår regeringen indkalder til forhandlinger.

Kaare Dybvad gav en slags løfte:

»Jeg vil gerne love, at hvis vi står her næste år, er vi kommet med vores udspil, og så har vi forhåbentlig også fået forhandlet det på plads,« sagde han.

Ministeren mente dog, at sundhedshuse er for uambitiøst.

»Hvis man ser på diabetesbehandling, ukompliceret kirurgi eller lettere, moderat behandling af psykiske problemer, er der masser af muligheder for at lave nogle nærhospitaler, som giver mening og kommer tættere på folk,« sagde han.

10-årig fik bifald

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var ikke så optaget af, hvad de nye lægehuse/hospitaler skal kaldes – det handler mere om, hvilke funktioner de skal udføre, fastslog han.

Samtidig skar han dilemmaet ud i pap:

»Når man får en blodprop eller en hjerneblødning, vil man derhen, hvor den allerbedste ekspertise findes – hvor man kan benytte den nyeste teknologi. I et land med 5,7 mio. borgere kan man ikke have det tilbud over hele Danmark. Det må være nogle udvalgte steder, hvor sandsynligheden for, at vi overlever og får et godt liv bagefter, er størst.«

Debatten var velbesøgt, og der blev stillet flere spørgsmål fra salen fra både unge som ældre.

Et af de største bifald gik til den 10-årige Sebastian, som konstaterede, at politikere har en tendens til at sige en masse uden rigtig at gøre noget ved det.

»De kan sagtens sige, at de vil gøre det, men det er jo ikke sikkert, at det kommer til at ske,« lød det fra Skive-drengen.