Næsten hver anden er imod 11 ugers øremærket barsel til far

45 procent mener, mænd bør holde mere barsel. Samtidig er 45 procent imod ny aftale om øremærket barsel.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Ole Lind

45 procent af danskerne mener ikke, at 11 ugers øremærket barsel til far er en god idé. 30 procent er for forslaget.

Det viser en ny måling fra Voxmeter foretaget for Ritzau.

Det er på trods af, at godt 45 procent i samme måling mener, at mænd bør holde mere barsel, end de gør i dag. Godt hver tredje er hverken for eller imod.

Men ønsker man, at mænd skal tage mere barsel, er øremærkning vejen frem, mener Philip Rosenbaum, adjunkt ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School (CBS).

- Alle erfaringer fra andre lande viser, at måden, vi kan få flere fædre til at tage barsel, er netop ved at øremærke. Andre tiltag har virket mindre, siger Philip Rosenbaum.

Her peger han på vores nabolande, der i mange år har haft mere øremærket barsel til mænd.

- I Sverige, Norge og Island ser vi mange flere mænd tage barsel, og delen af barslen, der bliver taget af mænd, er højere end i Danmark.

En af grundene til, at Danmark er så langt efter nabolandene på dette spørgsmål, er retorikken, mener Philip Rosenbaum.

Derfor er han heller ikke overrasket over, at 45 procent er imod de 11 ugers øremærket barsel til mænd, mens 30 procent synes, det er en god idé.

- Den måde, vi har talt om det historisk i Danmark, har været, at det offentlige ikke skal gå ind og bestemme over, hvordan familierne tager barslen. Så vi har haft en helt anden retorik i Danmark end i andre lande.

Den vurdering er Tine Rostgaard, professor og ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet, enig i.

- Der er gået politik og ideologi i det, og nu kommer store stygge EU og vil indføre det også. Så det er ikke blevet et ligestillingsprojekt. I andre lande har det været et ligestillingsprojekt hele vejen igennem, og man har ikke haft de samme problemer med at se det som en rettighed for faren, siger hun.

Tine Rostgaard mener videre, at holdningen til øremærket barsel til mænd vil ændre sig med tiden til det positive, hvis forslaget indføres, som det er set i nabolandene.

Målingen viser samtidig, at der ikke er nogle signifikante forskelle på, hvordan mænd og kvinder svarer på spørgsmålene.

11 ugers øremærket barsel til både mødre og fædre er en del af en ny aftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.

Aftalen mangler dog at blive stemt igennem i Folketinget, før den kan blive en realitet.

I dag er der to ugers øremærket barsel til far, mens mor har 14 ugers øremærket barsel efter fødslen.

Med øremærket barsel forstås, at barslen bortfalder, hvis ikke den forælder, den er øremærket til, afholder den.

Voxmeter-målingen er foretaget fra 15. til 21. september med svar fra 1000 repræsentative respondenter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.