Khader er færdig hos Konservative efter krænkelsessager
Efter undersøgelse af anklager mod Naser Khader er han blevet bedt forlade De Konservative, oplyser han selv.
/ritzau/
Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
De Konservative har meddelt Naser Khader, at han ikke længere kan være medlem af partiet - og han har derfor forladt partiet.
Det oplyser både partiformand Søren Pape Poulsen på et pressemøde og Naser Khader selv på Facebook.
Det er sket efter en advokatundersøgelse, som partiet har foretaget af historier i pressen med anklager mod Naser Khader om seksuelle krænkelser af forskellige kvinder.
Fra De Konservatives sommergruppemøde oplyser partiformand Søren Pape Poulsen, at undersøgelsen inkluderer syv kvinder og 17 vidner. Den seneste sag stammer ifølge Søren Pape Poulsen fra 2017.
Han takker desuden de kvinder, der har bidraget til undersøgelsen.
- Jeg mener ikke, at Naser Khader kan være medlem af Det Konservative Folkeparti, siger Søren Pape Poulsen onsdag.
Derfor indstillede jeg i går (tirsdag, red.) til vores forretningsudvalg, at Naser Khader ekskluderes.
- Det var der enstemmig opbakning til.
Søren Pape Poulsen har oplyst det samme til partiets gruppe i Folketinget onsdag morgen. Gruppen har ifølge Pape tilkendegivet, at de er enig i den opfattelse.
Partiformanden meddelte herefter det til Khader selv, at han ikke længere kan være medlem.
Læs også
Naser Khader skriver på Facebook, at han efter sin egen opfattelse er blevet dømt ude på baggrund af ”påstande, rygter og sladder.” På Facebook skriver han:
- Jeg er rystet over, at bevisbyrden er vendt på hovedet, så jeg skal dokumentere min uskyld omkring hændelser, der påstås at have fundet sted for op til 21 år siden.
- Jeg håber, at mine såkaldte MeToo-sager bliver de sidste, der føres i medierne og af folkedomstolen, og ikke i en retssal.
- Nu må jeg så tage min kamp alene.
Læs også
Advokatundersøgelsen af anklagerne mod Naser Khader er foretaget af advokatfirmaet Plesner. Og af undersøgelsen fremgår det ifølge Søren Pape Poulsen, at Naser Khader afviser alle anklagerne.
De Konservative oplyser, at undersøgelsen ikke bliver fremlagt. Det sker ifølge partiet af juridiske hensyn til personfølsomme oplysninger i undersøgelsen.
Kæmpe prisnyhed til elbilkøberne: Her er bilerne, der slipper billigst fra nytår
Den nye skatteaftale fryser elbilafgiften i 2027 og får betydning helt ned til prisen på en krog til traileren. På flere nye elbiler var selve bilen sat til at stige med over 50.000 kr. Selv en tre år gammel Skoda stod til at blive dyrere.
Elbiler presser elnettet: Selskab sætter prisen op om natten
Med mere end 740.000 elbiler på vejene melder det første elnetselskab nu om fare for overbelastning af det lokale elnet, fordi elbiler nærmest simultant lader op om natten.
Nu er Zelenskyj på vej videre, og med sig får han 4,8 mia. kr. På gaden er folk glade. Et andet sted raser de
Zelenskyj er på vej hjem fra et besøg i Danmark, og med sig får han 4,8 mia. kr. »Hold nu pengekassen lukket Mette Frederiksen,« er én af mange utilfredse kommentarer.
Først kom kontroversiel særpris. Nu vil dansk storbonde tilbage til Danish Crown
I 2024 vendte Esper Goul Jensen Danish Crown ryggen. Nu åbner den danske storbonde, der årligt producerer hundredtusindvis af grise, dog for at vende tilbage til den kriseramte koncern, hvis det er på de rigtige betingelser. Danish Crown er »åbne for en dialog«.
Verden er blevet mere uforudsigelig: Tre ekstreme scenarier viser, hvor sårbar dansk økonomi er
De seneste års fremgang i den danske økonomi bygger bl.a. på en større afhængighed af USA. Den danske eksport til verdens største økonomi er samtidig blevet mere koncentreret om et mindre antal eksporterende virksomheder. Det har gjort Danmark mere sårbart, lyder det fra Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fonden.