Sofie Carsten Nielsen fortryder hun ikke bad Østergaard gå før

Radikal leder beklager på Facebook partiets håndtering af sager om seksuel chikane.

Artiklens øverste billede
De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, ønsker, at hun tidligere havde bedt sin forgænger Morten Østergaard om at trække sig. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

De Radikales leder på Christiansborg, Sofie Carsten Nielsen, fortryder, at hun ikke bad sin forgænger Morten Østergaard om at trække sig noget før. Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Fortrydelsen kommer, efter at en Kvinfo-rapport om seksuel chikane er blevet lagt frem onsdag. Her får ledelsen i De Radikale kritik for at have håndteret sager om seksuel chikane ”uhensigtsmæssigt”.

Sofie Carsten Nielsens forgænger på posten som partiets leder i Folketinget, Morten Østergaard, trak sig i oktober efter en sag, hvor han for omkring ti år siden havde taget kollegaen Lotte Rod på låret.

Siden kom det frem, at Østergaard var involveret i flere krænkelsessager.

Forløbet kulminerede ved et gruppemøde i Den Sorte Diamant i København, hvor Østergaard efter pres fra gruppen trak sig.

Dengang var Sofie Carsten Nielsen næstformand for folketingsgruppen og dermed en del af gruppens ledelse.

- Jeg forstår godt, at forløbet omkring Morten Østergaard har skabt vrede og usikkerhed, skriver hun onsdag på Facebook.

- Personligt fortryder jeg i dag, at jeg ikke tidligere bad Morten Østergaard om at gå. Ikke mindst da det blev bizart, og han på Facebook skrev om sin samtale med sig selv om forløbet med Lotte Rod.

Kvinfo har i et spørgeskema spurgt tidligere og nuværende ansatte samt personer med tillidshverv i partiet såsom lokalformænd og medlemmer af hovedbestyrelsen.

Af de 413, der har svaret, har lidt mere end én ud af fem svaret, at de har været udsat for én eller flere hændelser, der i rapporten kategoriseres som seksuel chikane.

Omkring hver tiende har svaret ja til, at de har været udsat for uønskede fysiske berøringer som klap, kys og omfavnelser.

Der er også to procent, der svarer, at de har været vidne til voldtægt eller voldtægtsforsøg i partiet.

To tredjedele af dem, der har været udsat for seksuel chikane, har svaret, at de ikke har meldt det til partiledelsen.

Flere svarer, at de ikke henvendte sig til ledelsen eller andre centrale aktører i partiet, fordi det var ledelsen eller andre centrale personer, der havde udsat dem for hændelserne.

Sofie Carsten Nielsen har siden 2011 været en del af ledelsen i partiets folketingsgruppe.

I sit opslag på Facebook skriver hun ikke noget om sin egen rolle i håndteringen af sager gennem tiden, men hun udsteder en generel beklagelse:

- Det er også en undersøgelse, der desværre viser, at vi gennem årene som partiorganisation i for mange tilfælde ikke har håndteret sagerne ordentligt, skriver hun:

- Derfor vil jeg på egne og Radikale Venstres vegne gerne sige undskyld.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.