Ændring af ulovlig masseovervågning udskydes for femte gang

Teleselskaber er ikke forpligtet til at gemme oplysninger om borgere, men minister opfordrer til det.

Artiklens øverste billede
- Regeringen vil gå så langt, vi overhovedet kan for at opretholde logningen til bekæmpelse af kriminalitet. Vi vil nu undersøge, hvor langt vi kan gå, siger justitsminister Nick Hækkerup. Arkivfoto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Igen, igen, igen udskydes revideringen af den ulovlige masseindsamling af borgernes tele- og internetdata, som har stået på i årevis.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) på et samråd torsdag. Han så allerhelst, at Danmark kunne fortsætte masseovervågningen, men EU-Domstolen har flere gange kendt den ulovlig.

- Jeg ville helst fastholde reglerne, som de er i dag. Jeg synes, det er en skam, EU-retten har gjort det sværere for os at bekæmpe kriminelle med det her værktøj, siger han.

Dommene gælder masseovervågning af hele samfundet og altså ikke målrettet overvågning foretaget af politiet, hvis der er en konkret mistanke mod en borger.

- Ministeren er mest optaget af overvågning, fordi han mener, det giver frihed. Det er vi så nogle, der ikke er enige i, siger retsordfører Karina Lorentzen (SF) på samrådet.

Overvågningen, eller logningen, afslører, hvem telekunder har ringet til, hvem de har sms’et til, og hvilken mast telefonen har været forbundet til.

Ministeren sagde på samrådet, at teleselskaberne ikke er juridisk forpligtede til at fortsætte logningen, men han opfordrede dem til at fortsætte. Det sætter selskaberne i en penibel situation ifølge Lorentzen, der er skuffet over udskydelsen.

Regeringen har selv bebudet, at en revision ville blive fremsat i februar, men det udskydes nu til efteråret 2021.

Ifølge en opgørelse fra netmediet Version2 er det femte gang, at revisionen udskydes, hvilket er sket under både blå og røde regeringer de seneste fem år.

I oktober 2020 kom der en ny afgørelse fra EU-Domstolen, og samme dag varslede regeringen en revision.

Det er en dom, der angår Belgien og Frankrig, og der er således ikke en tidsfrist for, hvornår Danmark skal rette ind.

- Vi bringer os ikke i strid med EU-reglerne, hvis vi laver de nye regler til efteråret. Vi planlægger en skitse for reglerne allerede i foråret, siger Hækkerup.

Også andre EU-lande kæmper med at forstå dommen og finde de rette balancer ifølge justitsministeren.

- Regeringen vil gå så langt, som vi overhovedet kan, for at opretholde logningen til bekæmpelse af kriminalitet. Vi vil nu undersøge, hvor langt vi kan gå, siger justitsministeren.

Han blev spurgt til, om han kunne nævne sager, som har været afhængige af den type telelogning. Ministeren nævnte bomben mod Skattestyrelsen og en anden sag, men kunne ikke garantere, at de ikke kan opklares uden.

EU-dommene gælder masseovervågning, som der finder sted i Danmark og i flere andre EU-lande.

Der er ikke noget i vejen for, at politiet kan lave målrettet logning, hvis det skønnes nødvendigt, og der sikres en retskendelse.

Ingeniørforeningen IDA mener, at masseindsamlingen er ude af proportioner.

- Det er mig en gåde, at Danmark ikke har rettet ind allerede. Det er alt for grænseoverskridende og burde være stoppet for længst, siger it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.