Udenrigsminister Jeppe Kofod får vetoret i opgør med moské-donationer
Blå partier frygter, at udenrigsministeren skåner bl.a. Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet trods et opgør med udenlandske moské-donationer.
Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på »et fuldstændigt stop« for udenlandske donationer til moskéer i Danmark.
Men i et lovforslag, der for tiden er til behandling i Folketinget, lægger regeringen op til, at udenrigsministeren alligevel kan tillade pengestrømme fra udlandet, hvis et forbud vurderes at få »væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser«.
Det løser ikke noget, hvis man vender det blinde øje til Saudi-Arabiens donationer.Mads Fuglede (V), udlændingeordfører
Ifølge Niels Valdemar Vinding, religionsforsker ved Københavns Universitet, får regeringen svært ved at sætte myndigheder fra lande som Saudi-Arabien og Qatar på en sort liste.
»Dertil er de politiske konsekvenser simpelthen for vidtrækkende,« siger han og tilføjer:
»Vi vil gerne sælge cement fra Aalborg Portland, smør fra Lurpak og Lego til disse lande. Det er den slags interesser, der er på spil.«
Det har længe været en torn i øjet på en række partier på Christiansborg, at Mellemøstens mest konservative islamistiske lande sender penge til moskéer i Danmark.
Med lovforslaget kan udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye sortliste udenlandske myndigheder, så de ikke kan donere over 10.000 kr. til eksempelvis moskéer i Danmark. Men altså kun hvis udenrigsminister Jeppe Kofod tillader det.
Flere blå partier frygter, at regeringen ikke vil tage livtag med donationer fra f.eks. Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet.
»Det løser ikke noget, hvis man vender det blinde øje til Saudi-Arabiens donationer, fordi man er bange for samhandlen,« siger udlændingeordfører Mads Fuglede (V).
Dansk Folkeparti vil stille et ændringsforslag, som Venstre og De Konservative bakker op om. Partierne kræver, at Jeppe Kofod skal forklare sig over for Udenrigspolitisk Nævn, hvis han blokerer for sortlistning af et land eller en person.
Jeppe Kofod vil ikke stille op til interview. Mattias Tesfaye afviser kritikken:
»Partier, der stemmer for dette, bliver orienteret tæt om, hvordan listen fungerer,« siger han og tilføjer:
»Men det er helt naturligt, at det er nødt til at indgå som et ret tungtvejende hensyn, hvis en beslutning kan få udenrigspolitiske konsekvenser.«