Støttepartier kræver mere på klimaet fra regeringen

Corona fyldte det meste af statsministerens nytårstale. Klimaet også en lille smule. Støttepartier er på vagt.

Drivhusgasserne skal reduceres med 70 procent i 2030, og med en række klimaaftaler i 2020 er Danmark kommet en tredjedel af vejen for at nå målet.

Det understregede statsminister Mette Frederiksen fredag i sin nytårstale.

Det imponerer dog ikke støttepartierne Enhedslisten, De Radikale og SF. Regeringen skal mere op i fart på klimaspørgsmålet. Også selv som der er coronakrise.

- Det er ikke så ringe endda, siger STM (statsministeren, red.) om vores fælles klimaresultater for 2020, skriver Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen på Twitter.

- Som jyde vil jeg dog ikke svinge mig så højt op. Vi har plukket de lavthængende frugter, ja, men har måttet presse regeringen til hvert eneste resultat. I det nye år skal vi for alvor levere, tilføjer Villadsen.

De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, siger i en skriftlig kommentar:

- Længe leve videnskaben, sagde statsministeren om det fantastiske arbejde med at udvikle en vaccine (mod corona, red.).

- Jeg er helt enig. Men skulle vi så ikke også lytte til videnskaben, når det kommer til behovet for klimahandling? For videnskaben siger jo helt entydigt, at regeringen gør alt for lidt for at løse klimakrisen.

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, hæfter sig ved klimaet.

- Statsministeren talte godt og længe om vores evne til at løse kriser, men jeg savner, at hun og regeringen for alvor stempler ind i kampen mod vor tids største fjende: Klimaforandringerne.

- Det kommende år skal vi op i gear, og jeg forventer, at Socialdemokratiet fjerner foden fra bremse og sørger for, at vi kan nå de klimamål, som skal afværge en endnu større krise, end den vi har været vidne til i år, siger Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.