Seks vigtige nedslag i Mette Frederiksens åbningstale

Selv ikke coronavirus kunne forhindre, at Folketinget åbner 1. tirsdag i oktober.

Statsminister Mette Frederiksens åbningstale blev dog holdt under unormale rammer med større afstand i Folketingssalen, færre gæster og uden det traditionelle hurraråb for Danmark til sidst.

Her er et overblik over seks vigtige punkter i åbningstalen:

1

Dansen med corona - nyt system på vej

Ikke overraskende indledte Mette Frederiksen med 2020 altoverskyggende tema: Indsatsen for at begrænse coronavirus og den relative succes, Danmark har haft.

»Når vi engang ser tilbage, vil det, vi gjorde sammen, stå som en stjernestund for dansk samarbejde og demokrati,« sagde hun.

Mette Frederiksen slog fast, at den såkaldte dans med corona, desværre nok bliver lang. Til gengæld vil regeringen inden længe – som lovet – præsentere et varslingssystem, der giver mere forudsigelighed omkring, hvad regeringen og sundhedsmyndighederne gør, hvis smitten stiger.

Adskillige erhvervsdrivende har længe efterlyst en sådan mere gennemskuelig plan for, hvad de kan forvente af restriktioner hvis X eller Y sker. Læs mere om det her.

2

Et »vildt« forsøg i syv kommuner

»Jeg indrømmer, at det her er en meget, meget vild idé,« sagde Mette Frederiksen, da hun skulle præsentere et nyt tiltag fra regeringen.

Som et forsøg på at skrue ned for bureaukrati og detailstyring i kommunerne vil regeringen give syv danske kommuner fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde.

For eksempel Helsingør. De næste tre år får kommunen fuldstændig frihed til at ændre daginstitutionsområdet uden om kommunale og statslige regler og krav om dokumentation - og dermed måske skabe Danmarks bedste dagpleje, vuggestuer og børnehaver sammen med forældre og det pædagogiske personale.

»Vi fjerner så meget statslig regulering og lovgivning som muligt. I stedet lader vi mennesker tage ansvaret selv. Vi lever i år 2020. Vi er en af verdens bedst uddannede befolkninger. Vi behøver ikke lovgive om alt mellem himmel og jord.«

Udover Helsingør har regeringen indgået lignende aftaler med borgmestrene i Rebild, Viborg, Middelfart, Holbæk, Langeland og Esbjerg. Områderne er enten folkeskolen, dagtilbud og ældreområdet.

Forslaget kræver dog endelig godkendelse fra de enkelte kommuners byråd og kommunalbestyrelser samt Folketinget.

3

10 mia. kr. til klimainvesteringer

Siden valgsejren sidste år har klima været en af de største politiske dagsordener på Christiansborg, men regeringen er kommet under hård kritik fra støttepartierne for at være alt for fodslæbende med den grønne omstilling. Senest har De Radikales leder, Morten Østergaard, ligefrem truet med valg, hvis ikke regeringen lever op til aftalen i det såkaldte forståelsespapir.

For at afvise enhver tvivl om, at regeringen skam vil i mål med 70 procent-målsætningen om CO2-reduktion, præsenterede Mette Frederiksen nye øremærkede midler til klimakampen.

Regeringen foreslår at såkaldt »grønt råderum« på 2 mia. kr. årligt frem til 2025 skal skabe vished om de grønne investeringer i de kommende år.

Altså 10 mia. kr. i alt. Pengene findes på finansloven (fra regeringens såkaldte krigskasse) og takket være midler fra EU’s genopretningsfond.

»På bare ét år er vi allerede nået en fjerdedel af hele vejen frem mod de 70 procent. Jeg siger det, fordi det faktum nogle gange forsvinder i debatten. Ligesom man næsten kunne få det indtryk, at hvis man er for teknologi, så er man imod en ambitiøs klimaindsats,« sagde Mette Frederiksen.

Hun udpegede også fire områder, der kan blive Danmarks næste store væksteventyr i stil med vindmøllerne:

Indfangning og lagring af CO2.

Udvikling af grønt brændstof til transport og industri - f.eks omdannelse af strøm fra vindmøller til brændstof, det som kaldes power-to-X.

Et mere klimavenligt landbrug med en mere bæredygtig produktion.

Bedre genanvendelse og reduktion af plastikaffald.

4

Kampen mod sexisme må ikke dø ud

Historierne sexisme og krænkelser er væltet ud af skabene den seneste tid. Først i mediebranchen og siden i flere andre brancher.

MeToo-bølgen skyllede for alvor ind på Christiansborg, da 322 kvinder skrev under på en kronik i Politiken om, at de har oplevet eller været vidne til sexisme, seksuel chikane og magtmisbrug i forbindelse med deres politiske virke.

Flere partier har meddelt, at de vil iværksætte undersøgelser af egne rækker.

Forandringerne er vigtige og skal fortsætte, understregede Mette Frederiksen:

»Som folkevalgte – som ledere af partier og organisationer har vi en særlig forpligtigelse. Også for at forandringen ikke kun sker hos os, men i hele Danmark. Skurvognen, sygehuset, lærerværelset – alle dele af arbejdsmarkedet. Det oprør, som nu er i gang, må ikke ende med at blive en opdatering af medarbejderhåndbogen. Den her gang skal kulturen ændres – det skylder vi hinanden,« sagde hun.

5

Flere muskler til politiet

Regeringen varsler en række lovstramninger, som skal dæmme op for utryghed og kriminalitet blandt andet i udsatte boligområder, hvor små grupper af primært unge mænd, begår kriminalitet, der trækker hele området ned.

I dag kan politiet forbyde enkeltpersoner at komme i særlige områder – for eksempel et bandemedlem.

Fremover skal politiet kunne indføre et egentlig opholdsforbud for alle personer på bestemte steder i en afgrænset periode. Det kan være på en parkeringsplads i et uroplaget boligområde eller ved en S-togstation, hvor unge drenge og unge mænd samles og skaber utryghed.

Første gang man bryder forbuddet skal straffen være en bøde på 10.000 kr. Anden gang 30 dages fængsel.

Og har man gæld til det offentlige – f.eks ubetalte regninger for tidligere kriminalitet – skal politiet skal kunne tage dyre jakker, ure, mobiltelefoner fra personen med det samme, meddelte Mette Frederiksen.

»Vi giver politiet flere muskler. Samtidig sender vi et klart signal til de unge og deres forældre. Bandemedlemmet skal have taget statussymbolerne – vanvidsbilisten skal have taget sin bil,« sagde Mette Frederiksen.

Derudover vil regeringen sikre, at dømte kriminelle i udsatte boligområder skal kunne smides ud af deres lejelejlighed »i umiddelbar forlængelse af«, at de bliver dømt for en lovovertrædelse. I dag kan der gå op til flere år.

6

Vold i nattelivet skal give karantæne

Også i nattelivet vil regeringen tage hårdere fat, så det - med statsministeren ord - kan blive trygt at færdes alle steder i Danmark, hvad end det er et diskotek, et boligområde eller en togstation.

Regeringen foreslår, at personer, som begår vold og får en dom, også skal udelukkes helt fra at komme i nattelivet i op til to år.

»Det er ikke rimeligt, at den unge dreng eller pige, der er blevet slået ned foran baren den ene weekend, kan møde sin voldsmand i samme kø tre uger senere,« sagde Mette Frederiksen og understregede, at vold skal have en klar konsekvens.